DAF LF City

DAF LF City på 7,5 ton

Den ideelle lastbil til let distributionskørsel i byområder

 

Fordelene ved DAF LF City på 7,5 ton

Omfattende distributionskørsel i byer med en masse stop/start-trafik skaber specifikke krav til vognmænd og deres lastbiler. Derfor har DAF udviklet LF City. Med en ny, effektiv og hurtigtreagerende 3,8 liters PACCAR PX-4 motor optimeret til bykørsel, kombineret med den uovertrufne manøvredygtighed og lave egenvægt, der gør DAF LF unik i sin klasse. Mulighederne i en lastbil med en varevogns smidighed.

Manøvredygtig

Takket være en maksimal hjuludsvingningsvinkel på 53° har LF'eren den mindste venderadius i sin klasse. Dette opnås naturligvis med ubesværet styring. Derudover byder LF'eren på en perfekt afvejning mellem kompakte førerhusdimensioner og indvendig rummelighed.

Nem tilslutning

Det elektriske og elektroniske system kan nemt sluttes til opbygningen for at sikre korrekt betjening af køretøjsfunktionerne med brugervenlige meddelelser på DAF instrumentpanelet.

Lastkapacitet

Takket være den laveste chassisvægt i sin klasse og ni forskellige akselafstande på op til 5,00 meter at vælge imellem opnås en imponerende maksimal lastkapacitet. Dette sikrer et fleksibelt fundament for enhver anvendelse.

Sikker

LF'eren kan udstyres med en række sikkerhedsfunktioner såsom justerbar fartpilot, herunder system til advarsel om kollision forfra og avanceret elektronisk bremsesystem, en kantstensrude og et bakalarmsystem, som sikrer sikker manøvrering i bymæssig bebyggelse. En airbag og en brandslukker er også tilgængelige for at øge sikkerheden i nødsituationer.

DAF LF City
DAF LF City

Optimal slagvolumen

En af de vigtigste nyskabelser i DAF LF er en 3,8 liter PACCAR PX-4 motor, som fås i 7,5 ton versionen af DAF LF. DAF introducerer denne motor specifikt til LF City, der er beregnet til let distributionskørsel i byområder, hvor en motor med en slagvolumen på lige under 4,0 liter er det optimale valg.

 
DAF LF City

Repræsentativ

Attraktivt designet frontpanel med stort kølergitter, centralt placeret DAF logo og masser af plads til dine reklamer. Det moderne og rummelige interiør med et instrumentbræt, som er designet med chaufføren i fokus. Betjeningsanordningerne er inden for rækkevidde og logisk grupperet efter funktion. De fokuserer på funktionalitet og giver en ideel arbejdsplads.

 

Udsyn

Store spejle og vinduer giver fremragende udsyn, og kantstensruden i døren i medchaufførsiden (ekstraudstyr) øger sikkerheden, idet den gør det lettere for chaufføren at se cyklister og fodgængere ved siden af førerhuset.

DAF LF City
 
DAF LF

Intelligent

Det centrale display viser informationerne på køreskivens standardsprog og omfatter DAF's chaufførassistent, som hjælper chaufføren med at køre så økonomisk som muligt.

 

Let adgang

Det lave førerhusgulv giver sammen med praktiske trin, døre, der kan åbnes på vid gab (90°) og hjørnedeflektorer, der sikrer rene dørhåndtag, let adgang til bilen.

DAF LF City
 
DAF LF City

Robust

Lexan-forlygter og LED-baglygter (ekstraudstyr), kofangere i fuldgalvaniseret stål og skridsikre aluminiumstrin, som er oplyste, når døren er åben, reducerer risikoen for ulykker og øger sikkerheden.

 
 
 
 

Downloads


DAF 3D truck configurator

DAF lastbilkonfigurationsværktøj

Effektivitet begynder med valget af den rigtige lastbil, der er skræddersyet til dit specifikke anvendelsesområde. Konfigurér førerhus, farve, udvendigt design, drivlinje, chassis og meget mere med DAF's 3D-lastbilkonfigurationsværktøj.

Start konfigurationsværktøj