
Elektriske køretøjer med batteri
Nulemissionsteknologi til distribution i byerne
Flere byer har meddelt, at de inden for de kommende år kun vil tillade emissionsfrie køretøjer i deres bycentre i bestræbelserne på at forbedre den lokale luftkvalitet. Det betyder, at den 100% elektriske lastbil går en lys fremtid i møde. Som transportvirksomhed er du nødt til at investere i sådanne køretøjer for at kunne operere i disse bycentre.
Banebrydende
DAF er førende inden for elektriske køretøjer med batteri. DAF var trods alt en af de første lastbilproducenter, der brugte 100% elektriske lastbiler i en kundetest i marken for at få praktisk erfaring. CF Electric kan nu købes i flere lande.
Bestil nu
DAF CF Electric er 100% elektrisk takket være VDL's E-Power-teknologi. Hjertet i drivlinjen er en 210 kW elmotor, der drives af en litium-ion-batteripakke med en samlet kapacitet på 350 kWh (effektiv kapacitet på 315 kWh). Den nyeste generation af CF Electric lastbiler har en øget rækkevidde på ca. 200 kilometer afhængigt af anvendelsen. Din DAF forhandler vil med glæde levere en skræddersyet beregning baseret på din brug samt hjælpe dig med at fastlægge den optimale måde at bruge dine lastbiler på.

De første elektriske CF Electric renovationsvogne med tre aksler er nu også blevet leveret til brug i ‘nulemissionsbyområder’.

Intelligent planlægning
Selvfølgelig er der stadig udfordringer forbundet med en elektrisk drivlinje. Elektricitet produceres ikke altid på en ‘grøn’ måde; den offentlige opladningsinfrastruktur lader stadig meget tilbage at ønske, og batterier er dyre og tunge og har stadig begrænset kapacitet. Men med intelligent planlægning og genopladning af batterierne, når muligheden opstår — nogle gange er en halv time nok — er det allerede muligt at tilbagelægge 500 elektriske kilometer om dagen.
“Planlægning og kørsel med elektriske lastbiler kræver en anden tankegang. Man skal sikre sig, at opgaven passer til lastbilen, og ikke omvendt. For at bruge lastbilen optimalt er det vigtigt, at man kan genoplade batterierne under lastning og losning. Den elektriske lastbil kan være et fremragende alternativ i forbindelse med bykørsel.”
Eveline Manders
Tinie Manders Transport
