På vej mod 2030
På vej mod endnu renere vejtransport
I de seneste år er der sket betydelige fremskridt, når det drejer sig om vores lastbilers påvirkning af miljøet. Vores nuværende lastbiler er mere end 20% mere effektive end de lastbiler, vi fremstillede for 20 år siden, og de udleder 20% mindre CO2. Denne markante CO2-reduktion er opnået sideløbende med enorme NOx- og partikelreduktioner på over 95% siden introduktionen af emissionsstandarder.
Disse imponerende bedrifter er resultatet af kontinuerlige investeringer i nye og banebrydende teknologier, men det betyder ikke’, at vi kan læne os tilbage og slappe af. Samfundet forventer med rette, at vi bidrager til den globale CO2-reduktion og til forbedringen af lokal luftkvalitet, eller med andre ord: søgen efter bæredygtige transportløsninger.
Vi fokuserer på videreudviklingen af dieselmotoren samt på udviklingen og introduktionen af forskellige alternative teknologier. Fordi det er vigtigt at erkende, at der ikke findes én løsning, der passer til alle transportopgaver.