
DAF, din partner inden for elektrisk transport
Navigation på vejen forude
Føles overgangen til elektrisk transport som ukendt land? Hos DAF guider vi dig hele vejen.
Det er spændende tider for fremsynede transportvirksomheder, der prioriterer bæredygtighed som kerneværdi. Vores sektor er klar til at yde et væsentligt bidrag til en bedre fremtid. Overgangen til elektrisk transport kræver mange overvejelser, og det kan være helt afgørende at have den rigtige partner ved sin side.
Hos DAF guider vi dig gennem alle trin i overgangen og yder support til alt, fra tilpasning af dit ideelle køretøj til etablering af den bedste opladningsinfrastruktur samt tilbud om chaufførtræning, tilslutningsmuligheder og oppetid.
Ro i sindet
Vi er klar over, at overgangen til elektriske køretøjer er et stort skridt for mange virksomheder. Man vil gerne vide, præcis hvordan overgangen kommer til at påvirke virksomheden. Med udgangspunkt i den store viden, du allerede har om transport, vil vi guide dig gennem de områder, hvor skiftet til elektriske køretøjer kan påvirke din drift mest. Fra regler og bestemmelser til ruteplanlægning og fra opladningsinfrastruktur til køreoplevelsen.


Den optimale investering
Kvaliteten af en hvilken som helst elektrisk DAF lastbil sikrer allerede særdeles konkurrencedygtige driftsomkostninger, mens vores omfattende serviceplaner forlænger køretøjets levetid og bidrager til en høj restværdi. For at opnå et optimalt afkast er det vigtigt, at du har de helt rigtige køretøjer i de konfigurationer, der passer til din virksomhed, sammen med den mest effektive finansiering til din virksomhed. Vores eksperter står klar til at rådgive dig.

Problemfri drift
Alle virksomheder er unikke, så det første, vi gør, er at lytte til dig. Når vi har fået et komplet billede af dine driftskrav, anvender vi vores tekniske ekspertise sammen med den brede erfaring, vi har opnået i udviklingen af elektriske DAF lastbiler. Derefter hjælper vi dig med at konfigurere dine køretøjer og din infrastruktur på en sådan måde, at du har alt det, du får brug for, og intet af det, du ikke får brug for.
Analyse af business case
Vi sammensætter den perfekte e-mobilitetsløsning, der er skræddersyet til at opfylde din virksomheds krav og prioriteter. Det starter med en grundig analyse af din business case. Her medtager vi alt fra at gennemføre detaljerede rutesimuleringer for din drift til at hjælpe dig med at udvikle den ideelle opladningsstrategi for dig. Så du får et klart overblik over, hvordan elektrisk transport bedst kan tilpasses din drift, og så du opnår den højeste effektivitet.

New Generation DAF XB Electric
Velegnet til emissionsfri og bæredygtig distribution i byer og regionalt.

New Generation XD Electric
DAF XD Electric er ideel til distribution i byer og regionalt. En allround transportløsning til nulemissionsanvendelser med en rækkevidde på op til 500 km.

New Generation XF Electric
DAF XF Electric har et uforligneligt indvendigt og udvendigt design og er det bedste valg til regional eller national transport.
DAF's komplette transportløsning – meget mere end lastbiler
Vi forstår, at din overgang til elektrisk transport handler om meget mere end at købe en elektrisk lastbil. Derfor tilbyder vi hos DAF en totalløsning, herunder vores tilslutnings- og oppetidsløsninger, skræddersyede finansielle løsninger, dedikeret chaufførtræning i elektriske køretøjer samt opladningsløsninger.

Opladningsløsninger
Det er meget vigtigt at vælge den oplader, der passer bedst til dine transportbehov. PACCAR Power Solutions tilbyder professionel rådgivning om din opladningsstrategi, så du får den rigtige opladningsinfrastruktur og service fra starten. PACCAR opladere har den samme gennemprøvede e-teknologi, pålidelighed og alsidighed som DAF's elektriske lastbiler. Til hver specifik situation er der en oplader, der passer til din virksomhed – fra kompakte mobile ladestationer til opladere med høj effekt, der kan oplade batteriet til 80% på bare 45 minutter.

Komplette mikronetløsninger
PACCAR Power Solutions tilbyder mere end de optimale ladestationer. Porteføljen omfatter også rådgivning og support til at skabe dit eget "mikronet" med solpaneler, et batterienergilagringssystem (BESS), avancerede energistyringssystemer (EMS) og højhastighedsopladere. Løsningerne kan være forberedt til automatisk at handle med selvgenereret solenergi eller at give dig mulighed for at sælge din selvgenererede og lagrede energi fra egen lokation til andre til konkurrencedygtige priser.

Oppetidsservice
Da teknologien konstant udvikler sig, kræver service og vedligeholdelse af elektriske lastbiler specialistsupport. Med DAF's kvalificerede teknikere og førsteklasses reservedele sikrer vi, at dine lastbiler tilbringer mindst tid på værkstedet og mest tid på vejen. Alle elektriske DAF køretøjer leveres med den anbefalede mulighed for en DAF MultiSupport Full Care serviceplan, så din vognpark forbliver i topform og opnår maksimal oppetid.

Connected Services
PACCAR Connect tjenester giver dig den bedst mulige kontrol over dine forretningsprocesser. Fra dyb indsigt i din vognparks ydeevne i realtid til skræddersyet navigation undervejs for chaufførerne. Alle tilsluttede tjenester er tilgængelige via PACCAR Connect Portal døgnet rundt, hele året. Og hjælper dig med at øge oppetiden for dine elektriske køretøjer, reducere driftsomkostningerne og optimere logistikeffektiviteten.

Chaufførtræning
Ingen mærker overgangen til elektrisk kørsel mere end dine chauffører. DAF Driver Academy tilbyder chaufførtræning, der omfatter opladning, rækkevidde, regenerativ bremsning og andre vigtige forhold, når du kører i en elektrisk lastbil, så du får det maksimale antal kilometer ud af hver eneste kilowatt.