DAF investerer € 200 mio. i førerhusfabrikken i Westerlo
DAF investerer € 200 mio. i førerhusfabrikken i Westerlo, Belgien, for at være forberedt til fremtidens produktionsvolumen i takt med at DAF’s succes vokser verden over. DAF offentliggjorde dette under et besøg af Philippe Muyters, den flamske minister for arbejde, økonomi og innovation.
DAF åbnede sin Westerlo-fabrik i 1966, hvor den - udover førerhuse - også har fremstillet egne aksler siden begyndelsen af 70'erne. Den nuværende arbejdsstyrke på 2.800 medarbejdere producerer aksler og førerhuse til de tunge og mellemtunge lastvogne, der løber af produktionsbåndene i Eindhoven, Holland, og Leyland, England.
Førende position
Takket være sine fremragende lastbiler, førsteklasses service og et yderst professionelt forhandlernetværk er DAF det næststørste lastbilmærke i Europa og markedsleder i det vigtige trækkersegment. For yderligere at styrke sin ledende position i Europa såvel som på internationale markeder udenfor Europa indfører DAF helt nye state-of-the-art processer på Westerlo-fabrikken.
Med investeringen på € 200 mio. øges kapaciteten på førerhusanlægget med ca. 45% til ca. 300 førerhuse om dagen i 2-holds skift. Dette antal er nøje afstemt med kapaciteten i den nye lakeringsfabrik, der officielt blev åbnet i slutningen af 2017, efter en investering på € 100 mio.
State-of-the-art samleproces
For samleprocessen af DAF CF og XF førerhuse vil det eksisterende 17.800 m2 anlæg udvides med 13.200 m2. Udvidelsen vil få et enkeltlinje layout med ca. 130 avancerede robotter og 135 fuldautomatiske svejsepistoler, der sikrer høj kvalitet, effektivitet og ergonomi i verdensklasse.
Kabinetrimming viser vejen indenfor ergonomi
Anlægget hvor førerhusene trimmes (15.600 m2) vil blive udvidet med 20.000 m2. Det nye anlæg vil have flere sektioner, herunder en hovedmonteringslinie, en tagmonteringslinie samt en undersamlingslinie for døre og cockpit. Det vil også omfatte en højt avanceret test- og inspektionsafdeling. I hovedmonteringslinjen vil der blive installeret et avanceret system med helt unikke ergonomiske egenskaber, som gør det muligt for medarbejderne at tilpasse arbejdshøjden, så den passer til den aktuelle proces og individuelle præferencer.
‘Investering i fremtiden'
DAF’s præsident, Harry Wolters: "De nye state-of-the-art anlæg til førerhusproduktion og kabinetrimning er nødvendige for at DAF kan fortsætte med at vokse både inden for og uden for Europa. Efter færdiggørelsen vil de nye faciliteter være de mest moderne af sin art, benchmark for kvalitet, effektivitet og ergonomi. Frem for alt illustrerer investeringen på € 200 mio. endnu engang DAF’s tillid til fremtiden for fabrikken i Belgien. "
‘En lærebog indenfor innovation, talent og passion’
Den flamske minister for arbejde, økonomi og innovation Philippe Muyters: "I vores hurtigt skiftende økonomi har virksomheder, der ønsker at udmærke sig, ikke andet valg end at være innovative. Et andet nøgleelement er at holde vores færdigheder up-to-date og relevante. DAF har tydeligvis hvad der kræves: en vision om bæredygtighed, innovation og vækst kombineret med forpligtelsen til ikke blot at tilpasse deres processer, men også deres medarbejderes kompetencer. Jeg er stolt over at bidrage til denne lærebog indenfor innovation, talent og passion”.
Opførelsen af de nye førerhus- og kabinetrimningsfabrikker hos DAF Vlaanderen er gået igang. Det belgiske byggefirma Cordeel er blevet valgt til at opføre bygningerne, herunder nye kontorer, mødelokaler og faciliteter til medarbejderne. Samleanlægget leveres af VDL Steelweld fra Holland.
Press Contacts
Are you a journalist and do you have a question? Please contact:
Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department
Tel: | +31 (0)40 214 2874 |
E-mail: | rutger.kerstiens@daftrucks.com |
For general questions about DAF, please use:
Tel: | +31 (0)40 214 9111 |
E-mail: | info@daftrucks.com |