DAF respekterer dit privatliv. Vi bruger cookies til en lang række formål, f.eks. websteders funktionalitet, forbedring af din oplevelse af vores websted, opbygning af integration med sociale medier og hjælp til at målrette marketingaktiviteter inden for og uden for vores websted. Ved at fortsætte dit besøg på vores websted giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Hvis du vil tilpasse dine cookie-præferencer, skal du klikke på "Skift indstillinger" nedenfor. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du kan få flere oplysninger ved at læse vorescookiepolitik.
 
  • 18. juni 2018
  • DAF Trucks N.V.
 

Nye DAF CF og XF lastbiler: "Truck of the Year 2018" i Slovenien

Redaktører på og læsere af de slovenske lastbil-, transport- og vedligeholdelsesmagasiner "Transport & Logistika" og "Mehanik in Voznik" har kåret DAF's nye CF og XF lastbiler til "Truck of the Year 2018" i Slovenien. Begge lastbilserier blev belønnet for deres innovative og brændstoføkonomiske drivlinjer og for deres fremragende chaufførkomfort.

 
DAF-CF-XF-TRUCK-OF-THE-YEAR-2018
Journalister på og læsere af de slovenske lastbil-, transport- og vedligeholdelsesmagasiner har kåret DAF's nye CF og XF lastbiler til "Truck of the Year 2018" i Slovenien.
 

Den slovenske anerkendelse kommer i kølvandet på kåringen af de nye DAF CF og XF lastbiler til "International Truck of the Year 2018" ved Solutrans-udstillingen i november sidste år samt kåringen til "Truck of the Year 2018" i Polen i sidste måned.

"Meget brændstoføkonomisk"

Vinderen af den slovenske pris blev fundet efter en omfattende afstemning blandt redaktører på og læsere af "Transport & Logistika" og "Mehanik in Voznik". I begrundelsen hed det: "DAF CF og XF lastbilerne er eksempler på den retning, som lastbilindustrien bevæger sig i: udvikling af særdeles innovative lastbiler, der er designet med et klart fokus på både maksimal profitabilitet for ejeren og den højest tænkelige komfort for chaufføren. Kombinationen af de helt nye PACCAR MX motorer med TraXon-gearkasse og DAF's egne bagaksler resulterer i fremragende brændstoføkonomi og glimrende køreegenskaber."

Fuld valuta for pengene

"Vi er meget glade for, at de slovenske eksperter udpeger de nye DAF CF og XF lastbiler som deres foretrukne lastbiler til distribution og langturskørsel," udtalte Harry Wolters, der er medlem af DAF Trucks' bestyrelse og salgsdirektør i Europa. "Det understreger vores målsætning om at designe og konstruere branchens bedste lastbiler til både vognmænd og chauffører."


 
 
 

Pressekontakter

Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com