DAF respekterer dit privatliv. Vi bruger cookies til en lang række formål, f.eks. websteders funktionalitet, forbedring af din oplevelse af vores websted, opbygning af integration med sociale medier og hjælp til at målrette marketingaktiviteter inden for og uden for vores websted. Ved at fortsætte dit besøg på vores websted giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Hvis du vil tilpasse dine cookie-præferencer, skal du klikke på "Skift indstillinger" nedenfor. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du kan få flere oplysninger ved at læse vorescookiepolitik.
 
Download
  • 6. april 2022
 

Første enheder i DAF’s hidtil største danske NGD-ordre leveret

Siden introduktionen af NGD (New Generation DAF) sidste sommer har de nye DAF XF-, XG- og XG+-lastbiler høstet mange roser for banebrydende design, teknologi, sikkerhed og komfort. DAF oplevede en stor ordreindgang allerede fra introduktiondagen, og i løbet af de første måneder kom der allerede 25.000 af de nye modeller i ordrebogen.

 
First-units-in-DAFs-largest-Danish-NGD-order-01
 

Mange af dem er allerede kommet ud at køre hos kunder på de fleste europæiske markeder, herunder også i Danmark. Og nu begynder det at gå stærkt. Blandt de første til at skrive sig op til de nye DAF-lastbiler var direktør Jens Andersen fra Kaj Madsen Fjelstrup A/S, for han ville sikker på at være blandt de forreste i køen. Nu har ESA Trucks Danmark i Kolding og salgskonsulent Klaus Hauge Olsen netop taget hul på leveringerne af den hidtil største samlede ordre på de nye DAF-lastbiler i Danmark, nemlig 100 stk. DAF XG 480 4x2 sættevognstrækkere til Kaj Madsen Fjelstrup A/S med hovedkvarter i Kolding.
- Vi råder over ca. 400 trækkende enheder, som hver kører 150-175.000 km om året. Mange af bilerne er to-mands betjent, og det giver et stort behov for plads og chaufførkomfort, så vi har også denne gang valgt at satse på DAF, fortæller direktør Jens Andersen fra Kaj Madsen Fjelstrup A/S.
- DAF har gennem mange år været en trumf hos os. DAF er en sand arbejdshest og er meget vellidt af chaufførerne, så med den nye model med det endnu mere komfortable XG-førerhus, der er 33 cm længere, kan det kun blive endnu bedre, tilføjer han. 
- I fjor fik vi leveret 80 nye DAF XF 480 af ”den gamle model”, og dem har vi været rigtig godt tilfredse med, fastslår Jens Andersen.

Pan-europæisk transportør

Kaj Madsen Fjelstrup A/S betegner sig som en pan-europæisk transportør med speciale i transport af fødevarer - især ophængt kød. Ud over de ca. 400 trækkere indgår der over 450 egne Schmitz Cargobull-køletrailere i flåden, hovedparten til transport af ophængt kød men også en stor del med dobbeltdæk/dobbelt compartment til transport af pallegods i to lag og ved forskellige temperaturer i samme trailer.
- Vi råder over flere forskellige lastbilmærker, men vi kan mærke på chaufførerne, at de fleste af dem foretrækker DAF’erne. Det har naturligvis spillet ind i vores valg, men den gode brændstoføkonomi i DAF’s 480 hk-motor har også gjort den nye XG 480 til et oplagt valg, fastslår Jens Andersen.
Kaj Madsen Fjelstrup A/S har faste trafikker mellem Norge, Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien, Italien og Polen. Samtlige trækkende enheder leveres med komplette service- og reparationsaftaler og serviceres på de forskellige mærkers autoriserede værksteder. For DAF’ernes vedkommende er det aut. DAF servicepartner KLC i Kolding, mens trailerne serviceres på aut. værksteder afhængigt af kølemaskinens fabrikat.

Fakta om Kaj Madsen Fjelstrup A/S 100 nye DAF

Modelbetegnelse: DAF XG 480 FT 4x2
Chassis: 8-tons foraksel med parabelfjedre, 13-tons trækaksel med 4-bælgs ECAS-luftaffjedring, akselafstand 4.000 mm, max. teknisk totalvægt 20,5 tons, 385/55R22.5 GoodYear Fuelmax S langtursdæk på foraksel, 315/70R22.5 GoodYear Fuelmax trækdæk på bagaksel
Drivline: 12,9 liters DAF MX13-motor på max. 483 hk/2.350 Nm-2.500 i topgear, 12-trins ZF TraXon 12TX2210-gearkasse med fuldautomatisk gearskifte samt enkeltreduceret DAF SR1344 trækaksel med udv. 2,21:1 og mekanisk differentialespærre
Opbygning: fabriksopbygget sættevognstrækker med fast Jost drejeskammel. 765 + 430 liters brændstoftanke samt 85-liters AdBlue-tank over venstre forskærm. Batterier monteret i bageste overhæng.
Førerhus: DAF XG sovekabineførerhus med to køjer på 4-punkt mekanisk førerhusaffjedring. Forlænget 330 mm ift. normalt XF-førerhus for optimal indvendig rummelighed og komfort. Multijusterbare Comfort Air fører- og passagersæder med integreret varme. Køleskab og kaffemaskine, fuldautomatisk klimaanlæg samt ekstra 3,8 kW vand/luft kabinevarmer. DAF Infotainment-system 
Garantibestemmelser: 3 års Garanti Plus, dækker hele køretøjet (ekskl. reelle sliddele) i 1 år samt drivlinen i 3 år/max. 500.000 km samt havari i 1 år, inkl. ITS-nødservice.
Bilerne leveres af ESA Trucks Danmark i Kolding i løbet af 2022, og salgskonsulent Klaus Hauge Olsen har stået for handlen.

Fakta om Kaj Madsen Fjelstrup A/S

Grundlagt i 1984 af Kaj Madsen i den lille by Fjelstrup godt 10 km nord for Haderslev. I 1999 overtages virksomheden af de nuværende ejere, Jens Andersen og Andreas Fristoft. I 2003 flytter virksomheden til Kolding, og flåden består nu af 50 enheder. Året efter etableres en afdeling i Flensborg med 10 lastbiler og et par år senere etableres afdelingen Interscan Gmbh i Schleswig. Flåden er nu vokset til 120 enheder, og i 2010 etableres yderligere en afdeling i Kaunas i Litauen. I 2016 bliver virksomheden IFS Logistics- og ISO22000-certificeret, og flåden er vokset til 280 enheder. Året efter implementeres en komplet telematik-løsning på samtlige enheder med 24/7-overvågning af køretøjer og last samt automatisk lås på trailerdørene for yderligere kontrol og sikkerhed med lasten. I 2019 indtræder Jens Peder Z. H. Jensen i ejerkredsen, og flåden passerer for første gang 500 enheder. I 2021 besluttes det at investere i et helt nyt hovedsæde i Kolding for at sikre kapacitet og udviklingsmuligheder for virksomheden, der nu råder over 850 rullende enheder. Samme år overtager TA Logistics A/S 50 % af Kaj Madsen Fjelstrup A/S. I 2022 indvies det nye hovedsæde, og leveringen af 100 nye DAF XG 480 påbegyndes.