
Standarden for chaufførkomfort
Interiøret i DAF CF både føles og ser eksklusivt ud.
Et helt nyt interiør
DAF CF interiøret ser ikke blot godt. Det er også fantastisk komfortabelt. Og som ekstra bonus er støjniveauet ultralavt. Sæderne har fået et nyt indtræk, og der er sølvfarvede designelementer på rattet. Væggene, madrasserne og gardinerne er i nye, varme farver, der får enhver chauffør til at føle sig hjemme. Og fordi CF er den mest alsidige lastbil på markedet, kan førerhuset tilpasses til både chaufførens personlige præferencer og de forskellige transportbehov.

Et fantastisk interiør
Instrumentbrættet leveres som standard i udformningen Dark Sand med dekopaneler i farven Black Rock. Dekopanelerne fås også i farverne Rustica (træfarvet) og Argenta (sølvfarvet). Tilsammen giver dette et ultramoderne udseende.
Opgradering af Exclusive serien
Interiøret kan opgraderes med fantastiske designelementer på instrumentbrættet og dørene i Exclusive serien. Det gør førerhuset til et virkelig luksuriøst arbejds- og opholdssted for chaufføren.


Endnu bedre chaufføroplysninger
Det smukke og tydelige instrumentpanel har nye skrifttyper og en ny form, der gør det endnu mere tydeligt. Chaufførinformationspanelet leverer flere oplysninger, som forbedrer chaufførens komfort og effektivitet. Indstillingerne er grupperet mere logisk på instrumentpanelet for at øge chaufførens effektivitet endnu mere, og chaufførassistenten (DPA) indeholder endnu flere anbefalinger til økonomisk kørsel.
Klimaanlæg med høj komfort
Det helt nye klimaanlæg udmærker sig ved komfort og brugervenlighed. Det er udstyret med one-touch afrimning, parkeringsventilation, parkeringsvarme med timer samt udnyttelse af restvarme og automatisk luftrecirkulation som ekstraudstyr. På bagvæggen er der monteret en temperaturreguleringsenhed, som gør chaufføren i stand til at betjene systemet fra sengen. Derudover er det nye temperatur- og klimareguleringssystem ekstremt effektivt, hvilket medvirker til at opnå de lavest mulige samlede ejerskabsomkostninger. Det giver maksimal komfort og en hyggelig atmosfære, uanset hvordan vejret arter sig.


Kontakter, der kan konfigureres af chaufførerne
Instrumentbrættets overskuelige og intuitive layout gør det nemt at betjene lastbilen. Takket være den intelligente køretøjselektronik kan positionerne på de enkelte kontakter tilpasses til de forskellige transportbehov og til chaufførens personlige præferencer. Disse kontakter gør det også let for forhandlere og karosseribyggere at tilføje nye funktioner uden behov for at installere ekstra kontrolpaneler. Uanset hvordan karosseriet og chassiset er konfigureret, gør DAF CF det muligt for dig at betjene funktioner fra hvor som helst på instrumentbrættet. Den perfekte kombination af fremragende chaufførkomfort og maksimal køretøjseffektivitet.
Ny, enestående kabinebelysning
Vi har fuldstændigt omdesignet kabinebelysningen, som betjenes med en innovativ drejekontakt. Denne drejekontakt er placeret centralt på konsollen, så den er inden for umiddelbar rækkevidde. Chaufføren kan vælge forskellige belysningstilstande til forskellige kørsels- og hvilesituationer, og der er også en lysdæmperfunktion.

Se mere om DAF CF

Drivlinje i topklasse
Forudsætningen for at opnå op til 7 % bedre brændstoføkonomi og dermed op til 7 % lavere CO2-emissioner er at have den rette drivlinje.

Det optimale fundament at bygge videre på
DAF CF byder på enestående fleksibilitet med hensyn til chassiskonfigurationer, og dét er uanset, om den er udstyret med en kroglift, en fladvogn, en bokstrailer eller en anden type opbygning.

Udvendigt design
Udvendigt har DAF CF en række designelementer, der virkelig får den til at skille sig ud fra mængden.