Download
  • 25. august 2019
  • Eindhoven
 

Hvad skal jeg have med i min lastbil?

Som standard er DAF lastbiler udstyret med adskillige systemer og dele, der gør kørslen sikrere. Vi anbefaler også, at du altid medbringer visse ting i din lastbil. Tjek her for at se, om du har alt dette sikkerhedsrelaterede udstyr. 

 
Truck delivery kit
 

Førstehjælpskasse

En førstehjælpskasse indeholder alle de nødvendige materialer til at yde førstehjælp. Hvis chaufførerne får en uventet skade, har de alt, hvad de har brug for til at kunne behandle og forbinde deres sår. Det er vigtigt at fylde op med materialer umiddelbart efter brug for at undgå en situation, hvor der mangler materialer, når de er nødvendige. I visse lande er det et krav, at der medbringes en førstehjælpskasse i alle lastbiler.

Ildslukker

I visse lande er det et krav, at der medbringes en ildslukker i lastbilen. Du skal altid sikre dig, at den er fastgjort korrekt; den skal være inden for chaufførens rækkevidde, men også let tilgængelig for reddere, så den kan anvendes med størst mulig effektivitet i en nødsituation. Det er også vigtigt at kontrollere ildslukkeren en gang om året.

Advarselstrekant og markør

I de fleste lande er det et krav, at der medbringes en advarselstrekant i alle køretøjer. Det er også en god idé, at chaufførerne medbringer øvrige markører og reflekterende beklædning, så de altid kan ses korrekt, hvis det er nødvendigt at forlade køretøjet som følge af havari.

Andet sikkerhedsudstyr i en lastbil

Hvis lastbilen anvendes under ekstraordinære betingelser, eller hvis målet er et arbejdsområde, findes der en lang række sikkerhedsrelaterede genstande, som kan gøre chaufførens liv nemmere og sikrere. Det er blandt andet høreværn, sikkerhedsbriller, sikkerhedssko, arbejdstøj og handsker. Hvis du leder efter den slags sikkerhedsudstyr, så kig i TRP kataloget.