Hvad er AEBS, og hvorfor har jeg brug for det?
AEBS står for avanceret nødbremsesystem; et semiautomatisk bremsesystem konstrueret til at forhindre sammenstød eller begrænse følgerne heraf. Læs videre for at finde ud af, hvordan det fungerer.

Hvordan fungerer AEBS?
Et radarsignal foran på lastbilen måler løbende, om der er tilstrækkeligt med plads. Hvis afstandsgrænsen ikke overholdes, afgiver systemet indledningsvis et advarselssignal. Hvis chaufføren ikke reagerer på signalet, overtager AEBS. Lastbilen decelereres så meget som muligt for at undgå et sammenstød eller minimere følgerne af et sammenstød. Se videoen for mere information.
Sikker brug af AEBS
Bemærk venligst, at AEBS ikke skal ses som en praktisk måde for chauffører til at sikre, at de opretholder en passende afstand — det er selvfølgelig stadig afgørende, at chaufførerne koncentrerer sig fuldt ud om at styre lastbilen. Chaufførerne skal også være i stand til at anslå en sikker køreafstand til andre trafikanter. AEBS er et nødbremsesystem, der kan gøre en forskel i kritiske situationer.
Vil du vide mere om AEBS?
Hvis du vil vide mere om nødbremsesystemet eller er usikker på, om det fungerer, så henvend dig til din DAF forhandler. De kan kontrollere systemet for at se, om det fungerer korrekt, og give råd til, hvordan du bruger det.