DAF introducerer DAF XG⁺ Emerald Edition
Specialserie med begrænset produktion på kun 100 køretøjer
DAF Trucks introducerer DAF XG+ Emerald Edition. Denne luksuriøse mørkegrønne version i begrænset udgave af DAF's New Generation XG+ flagskibsmodel repræsenterer førsteklasses design, et fantastisk udseende, banebrydende teknologi og ultimativ chaufførkomfort.
Emerald Edition indgår i den unikke ”ædelstens”-kollektion, der fremhæver DAF's succesrige historie og håndværk. Hver model er forbundet med en bestemt ædelsten for at afspejle DAF's vej mod sit hundredårsjubilæum i 2028. Efter den unikke Sapphire Edition, der blev præsenteret i 2025, produceres dette års XG+ Emerald Edition i et begrænset oplag på kun 100 enheder, der hver især er eksklusivt nummererede.
Iøjnefaldende og komfortabel
Emerald Edition er med sin grønne farve, Forest Dawn, en iøjnefaldende trækkerenhed. Den er designet med et kølergitter og logobjælke i sort højglas foran, sorte fælge og et sort chassis, der giver den et kraftfuldt og fremtrædende look. Indvendig bydes chaufføren velkommen med et højt specificeret førerhus med luksuriøst læderindtræk, førsteklasses tekstiler og en flot pianosort finish.
Emerald Edition er udstyret med en meget komfortabel "smaragdmønstret" madras med matchende topmadras og gardiner til optimal hvile og komfortabel søvn. Den kendte DAF Night Lock er med til at forbedre nattesøvnen yderligere. En mikrobølgeovn leveres som standard og er monteret på den øverste hylde. Fremragende klimajustering garanteres via standardklimapakken. Det avancerede DAF Infotainment System sikrer musikalsk underholdning i høj kvalitet.
Ydeevne, effektivitet og sikkerhed som standard
Emerald Edition leverer enestående ydeevne og effektivitet udover det imponerende design og det luksuriøse interiør. Den kraftige PACCAR MX-13 motor, der er normeret til 480 hk (355 kW), presser den maksimale effekt ud af hver eneste dieseldråbe. Effektiviteten forbedres yderligere af DAF Digital Vision System, der erstatter spejlene, det innovative DAF Corner View og dæk med lav rullemodstand.
DAF XG+ Emerald Edition er udstyret med en omfattende pakke avancerede chaufførassistancesystemer (ADAS) for at maksimere sikkerheden og effektiviteten. Disse omfatter adaptiv fartpilot, advarsel ved vognbaneskift, nødopbremsning, advarsel om kollision forfra, understøttelse af chaufføradvarsler og intelligent fartpilot, som alle er designede til at assistere chaufføren, reducere træthed og forbedre den generelle trafiksikkerhed.
Eksklusiv merchandisepakke
Alle DAF XG⁺ Emerald Edition enheder leveres med en eksklusiv merchandisepakke med et matchende dynebetræk, en pude i memoryskum og en flot toilettaske i læder.
"Vi satser på innovation"
"Dette er mere end en lastbil – det er en erklæring", siger Bart Bosmans, medlem af DAF Trucks' bestyrelse og ansvarlig for markedsføring og salg. "Emerald Edition understreger vores fokus på innovation, effektivitet og chaufførkomfort, samtidig med at vi hylder det håndværk, der har kendetegnet DAF i næsten et århundrede. DAF XG⁺ Emerald Edition indgår i ædelstenskollektionen og er en af de måder, vi markerer vores historiske rejse på henimod hundrede års ekspertise."
͏
Pressekontakter
Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.
Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department
Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com