• 27. oktober 2026
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
 

DAF XDC kåret som "Construction Truck of the Year 2027"

Robust 8x4 entreprenørkøretøj blev prisvinder ved Fleet Transport Awards i Irland

8x4 DAF XDC lastbilen er blevet kåret som "Construction Truck of the Year 2027" i den fireakslede forvognskategori ved den årlige Fleet Transport Awards i Irland. Prisen er endnu et bevis på, hvor godt DAF's 8x4 lastbil klarer krævende entreprenøropgaver.

 
DAF-XDC-named-Construction-Truck-of-the-Year
Fra venstre mod højre: Anton Savage (præsentation), Colm Furlong, (gala PTSB, sponsor), John McCann (salgschef, DAF Trucks, Irland) og Paul White (Fleet Transport Magazine).
 

Dommerpanelet bestod af erfarne fagfolk fra branchen, transportvirksomheder og fagjournalister inden for erhvervskøretøjer. Jarlath Sweeney, juryformand for Fleet Transport Awards, sagde: "Tillykke til DAF med endnu en højt profileret lastbilpris. XD serien er en sikker vinder uanset segmentet: regional transport, bykørsel og nu også inden for byggesektoren."

"DAF XDC har hævet barren"

Sweeneys jurymedlemmer var også generøse i deres ros til den prisvindende lastbil. Deres rapport indeholder citater som "Det kompakte, men rummelige førerhus i New Generation DAF XDC løfter bygge- og anlægssektoren til nye højder med hensyn til raffinement og effektivitet" og "DAF's XDC har hævet barren betydeligt og sætter en ny standard inden for dette segment."

Karakteristisk design, stor chassisvariation

DAF XDC 8x4 med sine to styrende foraksler og en robust tandemaksel med enkelt- eller navreduktion tilbyder tekniske køretøjer med en totalvægt på op til 44 tons, hvilket gør køretøjet til et fremragende valg til tipvognsopgaver, betonopgaver og andre typiske entreprenøropgaver.

DAF XDC's karakteristiske udvendige design har et robust, sort gitter, en kølerbeskyttelsesplade og en stålkofanger, mens den store frihøjde (40 cm) og store tilkørselsvinkel (25o) understøtter drift under vanskelige forhold.

DAF XDC fås også i et bredt udvalg af 4x2 og 6x4 trækker- og forvognskonfigurationer og drives af den kraftfulde og effektive PACCAR MX-11 motor, som leverer 270 kW/370 hk, 300 kW/410 hk eller 330 kW/450 hk.

"Stor anerkendelse"

"Titlen som 'Construction Truck of the Year' ved Fleet Transport Awards 2027 i Irland er en stor anerkendelse af vores XDC," sagde John McCann, salgschef hos DAF Trucks, Irland, som tog imod prisen. "Denne pris viser, at XDC tilbyder den robusthed og alsidighed, som transportvirksomhederne har brug for, kombineret med den effektivitet, sikkerhed og chaufførkomfort, der kendetegner vores New Generation DAF lastbiler."

 

 

Press Contacts

Are you a journalist and do you have a question? Please contact: 

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Contact-details-rutger-kerstiens

For general questions about DAF, please use:

Tel:+31 (0)40 214 9111 
> Contact us via the information request form

 
Rutger Kerstiens