Download
  • 30. april 2026
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
 

DAF lastbil nr. 1.500 til Révész Group i Ungarn

"Pålidelighed, effektivitet, sikkerhed og komfort"

Transportvirksomheden Révész Group har fået leveret DAF lastbil nr. 1.500. Overdragelsen af New Generation DAF XG 480 4x2 trækkeren understreger den mangeårige relation mellem den ungarske logistikudbyder og DAF.

 
1500th-DAF-truck-for-Revesz-Group-in-Hungary-01
Fra venstre mod højre: Daniel J. Heller (salgschef for DAF Hungary Kft.), Dávid Kiss (europæisk salgsdirektør for DAF Trucks), Ferenc Ujszászi (administrerende direktør for DAF Hungary Kft.), Bálint Révész (grundlægger og ejer af Révész Logisztikai Holding Zrt.) og Harald Seidel (administrerende direktør for DAF Trucks).
 

Ungarske Révész Group blev grundlagt i 1991 og er vokset til en af de førende transportvirksomheder i Central- og Østeuropa. Révész Group består af flere divisioner, hvor Révész Trans Kft. er den største. Denne virksomhed har specialiseret sig i transport af flydende kemiske produkter samt industrielle og medicinske gasser. Med en vognpark på næsten 350 specialbyggede kombinationer er Révész Trans Kft. markedsførende inden for sit segment i Ungarn og indtager en dominerende position i de omkringliggende lande. Den samlede vognpark i Révész Group består af næsten 500 lastbiler – alle sammen DAF køretøjer.

"Et valg med hjertet og fornuften"

"Vores valg af DAF er sket med både hjertet og fornuften," siger Bálint Révész, grundlægger og ejer af Révész Logisztikai Holding Zrt. "DAF lastbiler beviser deres eget værd hver eneste dag som ekstremt pålidelige og sikre, og de er samtidig meget effektive. Derudover sætter vores chauffører pris på det høje komfortniveau. Denne kombination af enestående pålidelighed, lave driftsomkostninger og fremragende kørekomfort gør DAF lastbiler til det oplagte valg for os."

"En stærk relation"

DAF Trucks betragter milepælen som en bekræftelse af det stærke partnerskab. "Det er specielt at kunne lykønske en kunde som Révész med leveringen af deres DAF lastbil nr. 1.500", udtaler Harald Seidel, administrerende direktør for DAF Trucks. "Révész Groups mangeårige tillid til vores køretøjer understreger vores fokus på driftssikkerhed, effektivitet og chaufførkomfort. Vi er stolte af hver dag at kunne bidrage til, at deres logistikaktiviteter er en succes."

 
 
 

Pressekontakter

Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com

Tilmeld dig pressemeddelelser
Rutger Kerstiens