Download
  • 8. juli 2025
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
 

PACCAR MX-13 motorer leverer kraft til revolutionerende skib

Innovativ drivlinje er 30% mere effektiv og 5 gange renere

Det kan godt være, at Mannheim ligner et normalt skib udefra, men dette 200 meter lange indlandsfragtskib er intet mindre end revolutionerende. Motorrummet byder på en højteknologisk dieselelektrisk drivlinje, hvis kraft leveres af fem kraftfulde PACCAR MX-13 motorer fra DAF Components.

 
PACCAR-MX-13-engines-power-revolutionary-ship-1
Det helt nye Mannheim er udstyret med en revolutionerende, højteknologisk dieselelektrisk drivlinje, hvis kraft leveres af fem PACCAR MX-13 motorer.
 

Mannheim er 30% mere effektivt, til dels takket være de fantastiske 530 hk PACCAR MX-13 motorer, der er bygget af DAF i Eindhoven. Skibets NOx-emissioner er også fem gange lavere sammenlignet med tilsvarende fartøjer, der er udstyret med en konventionel drivlinje. Og så gør den dieselelektriske drivlinje det 4.600 tons tunge Mannheim meget mere støjsvagt og mere komfortabelt. Skibet vil blive brugt af Rhenus Partnership – et datterselskab af den tyske logistikspecialist Rhenus Group – til transport mellem Sydtyskland, Antwerpen og Rotterdam.

Innovativ dieselelektrisk drivlinje

Idéen med at bruge en dieselelektrisk drivlinje kom først fra Rhenus. De henvendte sig til Vink Diesel, en familiedrevet virksomhed med base i Sliedrecht i Holland, og bad dem om at udstyre Mannheim med en drivlinje med fem PACCAR MX-13 motorer. Hver af de fem motorer, som blev tilpasset til marinebrug af den hollandske virksomhed NPS Driven, driver en generator, der leverer kraft til to elektriske motorer og, i sidste ende, til skibets to skruer.

Emissionsfri sejlads

Drivlinjen leverer en maksimal effekt på 2.650 hk (1.946 kW). Et innovativt effektstyringssystem styrer antallet af MX-13 motorer, der skal være i drift, og ved hvilken kapacitet. Når Mannheim transporterer en fuld last op ad floden, anvendes alle fem motorer til at generere den maksimale mængde elektricitet. Og når der sejles ned ad floden, er én motor ofte nok. Denne fleksibilitet giver betydelige brændstofbesparelser og en stor reduktion i CO2-emissioner.
Et ekstra batteri og en ekstra brintdrevet energikilde gør det endda muligt midlertidigt at slukke for motorerne, så skibet kan manøvreres helt elektrisk – og emissionsfrit – når det er i havn. Mannheim kan også sejle emissionsfrit, når det passerer byer, der ligger på floden.

Effektive, rene og støjsvage

"Denne løsning giver store fordele," siger Peter van der Heijden, direktør for NPS Driven. "PACCAR MX-13 motorernes effektivitet er uovertruffen, og de er kun i drift, når der er behov for det. Sammenlignet med tilsvarende konventionelle drivlinjer er brændstofforbruget og CO2-emissionerne 30% lavere. Og det faktum, at Rhenus har valgt HVO som brændstof, betyder, at CO2-emissionerne reduceres med yderligere 90%. NOx-emissionerne fra PACCAR MX-13 motorerne er også fem gange lavere end de reneste marinemotorer, der aktuelt er på markedet.

Revolutionerende drivlinje, høj tilgængelighed

"Til en drivlinje, der er så revolutionerende som denne, ønskede vi at finde den mest effektive og reneste energikilde på markedet. DAF's PACCAR MX-13 motor var den bedste løsning på alle fronter," siger Robert Graf-Potthoff, teknisk inspektør hos Rhenus. "Det faktum, at PACCAR MX-13 motorerne kræver langt mindre vedligeholdelse end en konventionel marinemotor, øger skibets tilgængelighed betydeligt."

 

 
 

Pressekontakter

Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com

Tilmeld dig pressemeddelelser
Rutger Kerstiens