New Generation DAF trucks hh

New Generation DAF lastbiler: Powering Customer Success

Optimering af drivlinjer, aerodynamik og specifikationer giver brancheførende effektivitet

 
Download
  • 8. oktober 2024
  • Malaga, Spain
  • DAF Trucks N.V.
 

Som en del af DAF Transport Efficiency filosofien introducerer DAF en komplet pakke af nyskabelser til New Generation DAF serien for at styrke kundernes succes. Drivlinjen og optimering af aerodynamikken betyder op til 3% bedre brændstofeffektivitet, som kan lægges oven i de 10% for New Generation DAF, hvilket sætter en ny branchestandard. De yderligere forbedrede specifikationer og det nye PACCAR Connect vognparkstyringssystem giver flere muligheder for at øge driftseffektiviteten. Der er taget hul på næste kapitel af New Generation DAF, og køretøjerne kan bestilles nu.

 

Effektivitet er styrke

  • PACCAR MX-11 og MX-13 motoroptimeringer
    - Ny ventiltiming (Miller), kølevæskepumpe og luftkompressor
    - Optimeret turbo- og EGR-system
    - Klargjort til B100 FAME biodiesel
  • Bagakselinnovationer
    - Nyt spidshjulsdesign giver øget styrke og holdbarhed
    - Nye bagtøjsudvekslinger sætter næste niveau for nedgearing
  • Sideskørter fås nu også til Lowdeck trækkermodeller
  • Standardspecifikationer som er optimeret for bedre brændstofeffektivitet og CO2 reduktion
    - DAF Digital Vision System
    - Intelligent fartpilot (PCC)
    - Komplet Aero-pakke
    - Dæk med lav rullemodstand
  • 10 års PACCAR Connect abonnement

Sikkerhed er styrke

  • Et komplet udvalg af ADAS sikkerhedssystemer som standard
    - Avanceret nødbremsesystem
    - Forbedret beskyttelse af sårbare trafikanter
    - Event Data Recorder
    - DAF Side & Turn Assist

Komfort i højsædet

    • Endnu lavere støjniveauer takket være det næste niveau for nedgearing
    • Nye standarder for køreegenskaber
    • Ny Truck Navigation-app og tilsluttet lastbilnavigation

 

DAF introducerede sine brancheførende New Generation XF, XG og XG+ køretøjer til langturstransport og tung transport i 2021, efterfulgt af den alsidige XD serie i 2022 til regionale og erhvervsmæssige formål. Alle nye DAF køretøjer er udviklet i overensstemmelse med de nye EU-regler for masser og dimensioner, hvilket resulterer i klassens bedste aerodynamik, brændstofeffektivitet og lave CO2-emissioner. Det nye design byder på store vinduer og lave rudelister forneden, og sammen med digitale kameraer bidrager dette til uovertruffet direkte udsyn og dermed til øget sikkerhed. Fremragende rummelighed, indretning og finish, kvalitet og køreegenskaber gør også New Generation DAF lastbiler til det foretrukne valg for chauffører.

På grund af de nye standarder inden for effektivitet, sikkerhed og komfort blev New Generation DAF XD, XF, XG og XG+ lastbilerne kåret til "International Truck of the Year" i både 2022 og 2023, efterfulgt af flere prestigefyldte anerkendelser fra førende transportpublikationer og -organisationer i hele Europa.

Takket være et omfattende udvalg af nyskabelser bliver markedets bedste lastbiler nu endnu bedre for både vognmænd og chauffører. De repræsenterer det næste kapitel i New Generation DAF historien, og de kan bestilles nu.

Effektivitet er styrke

Alle New Generation DAF lastbiler drager fordel af perfekt aerodynamik, meget effektive PACCAR MX-11 og MX-13 motorer (nominel effekt fra 270 kW/370 hk op til 390 kW/530 hk) og en række avancerede chaufførassistentsystemer, hvilket resulterer i en imponerende forbedring af brændstofeffektiviteten på op til 10%. Nu kan der opnås yderligere 3% gevinst med forbedring af drivlinjer og aerodynamik.

Flere New Generation DAF modeller overholder endda kravene til Maut-klasse 3, hvilket kan give årlige vejskatbesparelser på de tyske veje på tusindvis af euro.

Den optimerede drivlinjeeffektivitet for DAF XD, XF, XG og XG+ opnås gennem ny motorventiltiming efter Miller-princippet. Derudover anvendes der en kølevæskepumpe med dobbeltdrev, som drives elektrisk ved lav belastning og med rem, når der er behov for høj køleeffekt. For at opnå den højeste effektivitet er der monteret en 2-cylindret tilkoblet luftkompressor. Turbo- og EGR-systemerne er blevet opdaterede, så de passer perfekt til den nye ventiltiming. Den seneste generation af brændstofindsprøjtningsdyser understøtter fremragende effektivitet, pålidelighed og holdbarhed.

Akselinnovationer

DAF introducerer også flere nyskabelser inden for det populære SR1344 bagakselprogram. Et nyt spidshjulsdesign giver øget styrke og holdbarhed og giver også mulighed for at anvende den højeste PACCAR MX-13 effekt på 390 kW/530 hk. Dette sikrer, at alle PACCAR MX motorer kan drage størst mulig fordel af DAF's nedgearingsfilosofi.

En ny gearskiftestrategi for transmissionen og de nye motoroptimeringer gør det muligt at anvende 2,05:1 bagakslen i kombination med den mest populære 315/70R22.5 dækstørrelse for at opnå den højeste brændstofeffektivitet for alle motorer på 4x2 trækkermodeller. Hvis der køres med 85 km/t, vil det resultere i hele 7% lavere omdrejningstal (950 i stedet for 1.030).

Derudover fuldender vi SR1344 akselprogrammet med en 2,64:1 aksel med et design med slebet gear for at opnå den højeste effektivitet.

For at optimere effektiviteten af New Generation DAF modellerne bliver DAF Digital Vision kamerasystemet (som erstatter konventionelle spejle), den intelligente fartpilot og dækkene med lav modstand standard på 4x2 og 6x2 versionerne* for at give yderligere 6% bedre brændstoføkonomi. For kunder, der ikke tidligere har bestilt disse funktioner, vil der kunne høstes fordele for det samlede brændstofforbrug og CO2-emissionerne på op til 9%. I daglig praksis kan brændstofeffektiviteten blive endnu større, da den aerodynamiske pakke også er standard.

10 års PACCAR Connect

Alle New Generation DAF lastbiler leveres med et 10 års PACCAR Connect abonnement. Denne nye onlineplatform til vognparkstyring leverer oplysninger i realtid om hele vognparkens og de enkelte køretøjers effektivitet samt om chaufførerne og hjælper dermed vognmænd med at optimere effektiviteten og afkastet. Platformen muliggør også effektive trådløse køretøjsopdateringer.

En stor fordel ved PACCAR Connect er den nemme integration med eksisterende logistikprogrammer fra såkaldte tredjeparter, hvilket sætter en ny standard for vognparkstyringssystemer. Dette gør det nemmere at overvåge alle logistikprocesserne fra én enhed, hvilket øger komforten for chaufføren. For at opnå maksimal effektivitet gør PACCAR Connect også brug af geofencing, som giver hjemmebasen besked, når en lastbil nærmer sig et leveringssted.

B100 FAME biodiesel

For at opnå større kundesucces vil versioner af PACCAR MX motoren til B100 FAME biodiesel blive tilgængelige i begyndelsen af 2025. Til lowdeck trækkere fås der nu sideskørter, som giver yderligere mulighed for at forbedre køretøjets effektivitet.

Sikkerhed er styrke

New Generation DAF lastbiler sætter standarden, når det gælder direkte og indirekte udsyn, bl.a. takket være de lave rudelister forneden, kantstensvinduet og de avancerede digitale kameraer. Den ekstremt stærke førerhusstruktur, det patenterede system med førerhusforskydning og styresystemet med forskydningsstyring sikrer, at XD, XF, XG og XG+ også er førende inden for passiv sikkerhed. Et komplet udvalg af avancerede chaufførassistancesystemer (ADAS) fra fabrikken understøtter den brancheførende aktive sikkerhed.

Den nyeste generation af det avancerede nødbremsesystem (AEBS) er udstyret med radarsensorer (2 med lang og 1 med kort rækkevidde) og et kamera, hvilket sørger for fuld selvstændig nødbremsning som hjælp til at undgå kollision med sårbare trafikanter foran køretøjet. En ekstra radar understøtter den nye igangsætningsassistent, der registrerer og advarer chaufføren om sårbare trafikanter tæt på, når lastbilen holder stille eller sætter i gang.
Event Data Recorder registrerer billeder og data, når AEBS bremseadvarslen aktiveres, og DAF Side & Turn Assist advarer om eventuelle fodgængere, cyklister og køretøjer, der befinder sig i køretøjets blinde vinkler, og dækker også anhængeren.

Desuden leveres alle New Generation DAF lastbiler med hastighedsbegrænsningsregistrering, der informerer chaufføren om de aktuelle hastighedsgrænser og advarer i tilfælde af for høj hastighed, mens systemet til advarsel ved vognbaneskift er med til at undgå farlige situationer ved at advare om potentielt utilsigtede vognbaneskift.

Det nye bakkamera viser, hvad der foregår bag ved lastbilen, på en skærm i førerhuset. Fjernlysassistenten (ekstraudstyr) slår automatisk fjernlyset fra, når lastbilen nærmer sig et modkørende eller forankørende køretøj. Og nødstopsignalet, som kendes fra tidligere DAF lastbiler, advarer andre trafikanter ved hjælp af blinkende lygter, når lastbilen sætter hastigheden markant ned.

Derudover er der en række nye standardfunktioner, som har til formål at øge sikkerheden yderligere for chaufføren. Lastbilerne er udstyret med den nye DAF Drowsiness Detection, som vurderer chaufførens opmærksomhedsniveau og giver en advarsel, når der er behov for en pause. Og derudover leveres lastbilerne også forberedt til installation af en alkolås, som forhindrer chaufføren i at starte motoren, hvis vedkommende ikke består alkoholtesten.

Komfort i højsædet

New Generation DAF modellerne XD, XF, XG og XG+ er kendt blandt chauffører for deres uovertrufne komfort ved kørsel, hvile og søvn.

De nye opdateringer af drivlinjen betyder endnu lavere støjniveauer ved almindelig kørsel, da de fungerer ved endnu lavere omdrejningstal. Motoroptimeringer øger sammen med en ny gearskiftestrategi for transmissionen køreegenskaberne takket være en endnu mere jævn skifteevne.

Den nye onlineplatform PACCAR Connect til vognparkstyring har Connected Truck Navigation. Med den kan hjemmebasen sende fuld ruteplanlægning direkte til den sekundære skærm i lastbilen og sikre den bedste chaufførkomfort. Blandt funktionerne er "Last Mile First Mile"-rutevejledning, som bidrager til køretøjets effektivitet samt til chaufførens bekvemmelighed.

Kort sagt er de bedste lastbiler på markedet blevet endnu bedre. Dette styrker yderligere den brancheførende position for DAF XD, XF, XG og XG+, hvad angår driftseffektivitet, sikkerhed og chaufførkomfort, og styrker kundernes succes.

 

Pressekontakter

Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com

Complete press introduction (English only)
 
 
Rutger Kerstiens