Download
  • 20. juli 2023
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
 

New Generation DAF lastbiler klar til 100% HVO

90% CO₂-reduktion "Well-to-Wheel"

Udover introduktionen af en komplet serie af fuldelektriske lastbiler og udviklingen af brintteknologi forbereder DAF sine forbrændingsmotorer til nye typer brændstoffer, der kan reducere CO2-emissionerne yderligere. HVO, hydrobehandlet vegetabilsk olie, er et biobrændstof af den nyeste generation, der muliggør en reduktion af CO2-udledningen på op til 90%, og som kan anvendes i alle nye DAF lastbiler.

 
New-Generation-DAF-ready-for-100-HVO-HH
New Generation DAF lastbiler er klar til HVO. Dette kan reducere CO₂-udledningen med op til 90% – fra udvinding til udstødning.
 

HVO er fremstillet af affaldsprodukter og fedtstoffer fra fødevareindustrien. Det er i øjeblikket det mest bæredygtige brændstof på markedet for diesellastbiler og tilbyder en reduktion på op til 90% i CO2-udledning fra energikilde til hjul ("Well-to-Wheel") sammenlignet med almindelig diesel. I modsætning til tidligere generationer af biobrændstoffer har HVO ingen indvirkning på fødevareproduktionen.

Udover de miljømæssige fordele er der den anden vigtige fordel, at HVO kan anvendes i DAF lastbiler uden justeringer af køretøjerne, samtidig med at lastbilernes fremragende ydeevne opretholdes sammen med serviceintervaller på op til 200.000 kilometer for transport over længere afstande.

 

Velegnet til hele DAF's produktsortiment

Alle de nyeste generationer af DAF lastbiler er klar til at bruge 100% HVO, herunder den populære LF-serie til distributionskørsel, den alsidige XD ("International Truck of the Year 2023") til distribution og entreprenør/bygge & anlæg og topklassens XF, XG og XG+ ("International Trucks of the Year 2022") til tung transport og langturstransport.

"DAF er på forkant med samfundets ambitioner om at reducere CO2-udledningen", siger Patrick Dean, chefingeniør hos DAF Trucks og medlem af bestyrelsen. "I 2018 var vi de første, der lancerede en fuldelektrisk lastbil, og sidste år præsenterede vi en helt ny generation af elektriske lastbiler med nulemissionsrækkevidder på op til 500 kilometer. Vi forbereder os også til nye generationer af brændstoffer. HVO gør, at vi kan tage et stort skridt i retning mod en reduktion af CO2-udledningen allerede i dag med de lastbiler, der er på markedet nu, og vigtigere endnu "fra energikilde til hjul". Når det drejer sig om CO2-certificering af lastbiler, ville det være et stort fremskridt, hvis den europæiske lovgivning satte pris på bidraget fra rene brændstoffer til reduktion af CO2-emissionerne, da vi ikke har råd til at tabe mulighederne for at opnå bæredygtig vejtransport. Dette skulle sætte større fokus på den samlede kæde – fra energiudvinding til det, der kommer ud af udstødningsrøret – i stedet for kun at fokusere på "Tank-to-Wheel".

 
 

Pressekontakter

Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com

 
 
Rutger Kerstiens