Download
  • 18. april 2023
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
 

14 fuldelektriske DAF lastbiler til renovationskørsel

Cure Waste Management modtager de første 7 lastbiler

Cure Waste Management har modtaget 7 fuldelektriske DAF CF Electric renovationslastbiler. De støjsvage 6x2 nulemissionskøretøjer, der er udstyret med fuldelektriske VDL sidelæssere, vil blive brugt til indsamling af husholdningsaffald i områderne Eindhoven, Valkenswaard og Geldrop-Mierlo.

 
01 14 fully electric DAFs for garbage collection
 

Cure Waste Management er et joint venture mellem de lokale myndigheder i Eindhoven, Geldrop-Mierlo og Valkenswaard. Virksomheden indsamler affald fra omkring 150.000 husstande, herunder restaffald, papir, plast, glas og bioaffald. Cure Waste Management driver også fire genbrugsstationer i Eindhoven-området.

Yderligere 7 elektriske DAF lastbiler på vej

De nyligt leverede lastbiler er udstyret med en elektrisk VDL sidelæsser, som muliggør støjsvag og fuldautomatisk tømning af affaldsbeholdere ind i CF Electric lastbilen. Cure Waste Management vil snart modtage yderligere 7 DAF CF Electric lastbiler, hvoraf seks vil være udstyret med en fuldelektrisk baglæsser. Den syvende lastbil vil være udstyret med et rengøringssystem til rengøring af affaldsbeholdere både over jorden og under jorden. 

Bæredygtighed som ambition

"Vi forsøger at arbejde på så bæredygtig en måde som muligt, og denne serie af fuldelektriske CF Electric lastbiler passer perfekt ind i denne ambition," siger Frans van Strijp, administrerende direktør hos Cure Waste Management. "Lastbilerne sikrer en støjsvag og emissionsfri indsamling af affald, hvilket er en fantastisk nyhed for indbyggerne i Eindhoven, Valkenswaard og Geldrop-Mierlo. Og med vores helt nye ladestation kan vi hurtigt oplade flere køretøjer samtidig."

Om DAF CF Electric

I hjertet af DAF CF Electric er der en elektrisk motor på 210 kW (240 kW topeffekt), der drives af en batteripakke på 350 kWh (315 kWh effektiv). Dette giver lastbilen en rækkevidde på ca. 200 kilometer. 

DAF: Elektriske løsninger til enhver anvendelse

DAF tilbyder en omfattende serie af fuldelektriske køretøjer. Lastbilerne har en rækkevidde på mellem 200 og 500 kilometer, og afhængigt af modellen er de designet til distribution i byerne og til regional og national transport. 

DAF leverer ikke blot elektriske lastbiler i topklasse, men hjælper også aktivt kunderne med skræddersyet købsrådgivning ved hjælp af avancerede rutesimuleringsmodeller, der sikrer en problemfri overgang til nulemissionslastbiler. 

DAF tilbyder også sine kunder en lang række specifikke tjenesteydelser, herunder PACCAR ladestationer og træning i kørsel med elektriske køretøjer. 

 

 
 
 
 

Press Contacts

Are you a journalist and do you have a question? Please contact: 

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Tel:+31 (0)40 214 2874 
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com

 

For general questions about DAF, please use:

Tel:+31 (0)40 214 9111 
> Contact us via the information request form

 
Rutger Kerstiens