Download
  • 17. juli 2023
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
 

DAF LF Electric gennemfører EV Rally 2023 med succes

Team DAF-Cenex tilbagelægger rute på næsten 2.000 elektriske kilometer

Lange ruter. Kortere afstande. Byområder. Motorveje og bakket terræn. DAF LF Electric har endnu en gang demonstreret driftssikkerhed og pålidelighed under det næsten 2.000 kilometer lange EV Rally 2023 rundt i Storbritannien og Irland. DAF Trucks har netop gennemført dette 5-dages løb sammen med Cenex, en britisk teknologiorganisation, der forsker i bæredygtighed.

 
1-DAF-LF-Electric-successfully-completes-EV-Rally-2023
DAF LF Electric har gennemført EV Rally 2023 og har kørt næsten 2.000 elektriske kilometer
 

EV Rally startede i Cardiff, hovedstaden i Wales. Første stop var London, dernæst Edinburgh (Skotland) og Belfast (Nordirland). Målstregen var sat i den irske hovedstad Dublin.

Arrangementet var planlagt som en demonstration af mulighederne for fuldelektriske køretøjer (EVS) og rene energiprojekter. Rally-organisationen ønskede samtidig at fremhæve vigtigheden af en offentligt tilgængelig opladningsinfrastruktur til større elektriske køretøjer, herunder lastbiler som f.eks. DAF LF, XD og XF Electric, der har en rækkevidde på op til 500 kilometer på en enkelt opladning.

20 DAF LF Electric lastbiler

Team DAF-Cenex' 19 tons tunge LF Electric blev stillet til rådighed for BETT-testen (Battery Electric Truck Trial), en 18-måneders undersøgelse af elektriske køretøjers effektivitet i den daglige drift, foretaget af den britiske regering. BETT består af 20 DAF LF Electric køretøjer, der nu er i drift.

"Opladningsinfrastrukturen skal prioriteres"

"Til dette arrangement demonstrerede vores LF Electric lastbil en enestående kapacitet", sagde Adam Bennett, EV & Sustainability Manager hos DAF Trucks UK. "DAF er klar til nulemissionstransport. Arrangementet fremhævede samtidig det åbenlyse og aktuelle behov for en dedikeret infrastruktur til større køretøjer i hele Europa. Mindre tilpasninger af eksisterende ladestationer til køretøjer vil være et godt sted at starte i bestræbelserne på at forbedre adgangen for lastbiler. Men kun en dedikeret infrastruktur til lastbiler vil få den ønskede indvirkning på operatørernes valg af elektriske køretøjer. Vi har bevist, at vores lastbiler er klar! Vi er nu kommet til det punkt, hvor myndighederne i hele Europa bør øge opladningsinfrastrukturen."

Om DAF LF Electric

DAF LF Electric har en 260 kW (370 kW maks. kapacitet) elmotor, der drives af et 282 kWh (252 kWh effektivt) kobolt- og magnesiumfrit LFP-batteri (litium-jernfosfat). Det giver LF Electric en rækkevidde på op til 280 kilometer, hvilket er mere end nok til at betjene de daglige ruter, der typisk bruges til distribution i den indre by.

 
 

Pressekontakter

Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com

 
 
Rutger Kerstiens