DAF introducerer en komplet serie af forbedrede sikkerhedsfunktioner
Alle nye ADAS-funktioner som standard
DAF Trucks udvider den allerede brancheførende sikkerhed og chaufførkomfort for alle New Generation DAF modeller ved at tilføje en komplet pakke af nye avancerede chaufførhjælpesystemer (ADAS) fra fabrikken. Disse nye systemer er standard på alle DAF XB, XD, XF, XG og XG+ modeller fra januar 2024.
Den nyeste generation af det avancerede nødbremsesystem (AEBS) er udstyret med både radar og kamera, der informerer om sårbare trafikanter foran køretøjet. En ekstra radar understøtter den nye igangsætningsassistent, der registrerer og advarer chaufføren om sårbare trafikanter tæt på, når lastbilen kører med lav hastighed. Event Data Recorder registrerer billeder og data, når AEBS-bremseadvarslen aktiveres, og DAF Side & Turn Assist advarer om eventuelle fodgængere, cyklister og køretøjer, der befinder sig i køretøjets blinde vinkler, og dækker også anhængeren.
Desuden leveres alle New Generation DAF lastbiler med hastighedsbegrænsningsregistrering, der informerer chaufføren om de aktuelle hastighedsgrænser og advarer i tilfælde af for høj hastighed, mens systemet til advarsel ved vognbaneskift er med til at undgå farlige situationer ved at advare om potentielt utilsigtede vognbaneskift.
Det nye bakkamera viser, hvad der foregår bag ved lastbilen, på en skærm i førerhuset. Fjernlysassistenten (ekstraudstyr) skifter automatisk fra fjernlys til nærlys, når lastbilen nærmer sig et modkørende eller forankørende køretøj. Og nødstopsignalet, som kendes fra tidligere DAF lastbiler, advarer andre trafikanter ved hjælp af blinkende lygter, når lastbilen sætter hastigheden markant ned.
Der introduceres også en række funktioner, som har til formål at øge sikkerheden yderligere for chaufføren. Lastbilerne er udstyret med den nye DAF træthedsregistreringsassistent, som vurderer chaufførens opmærksomhedsniveau og advarer, når der er behov for en pause, og derudover leveres lastbilerne også forberedt til installation af en alkolås, som forhindrer chaufføren i at starte motoren, hvis vedkommende ikke består alkotesten.
Patrick Dean, medlem af DAF's bestyrelse og chefingeniør, udtalte: "DAF er førende inden for både passive og aktive sikkerhedssystemer. Uovertruffet direkte og indirekte udsyn, overlegen førerhusstyrke og klasseførende ergonomi kombineres nu med en komplet pakke af nye avancerede chaufførhjælpesystemer med det formål yderligere at styrke vores førerposition inden for sikkerhed. Dette er ikke kun af største betydning for ejeren og chaufføren af en af vores New Generation DAF modeller, men også for andre trafikanters sikkerhed. Med de nye teknologier, der bliver standard fra januar, sætter vi helt sikkert en ny branchestandard, når det kommer til sikkerhed."
͏
Pressekontakter
Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.
Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department
Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com