Rene, effektive PACCAR motorer til Amsterdams offentlige færgetransport
IJveer 56-færgen udstyres med DAF motorer med lav vedligeholdelse
DAF Components skal levere to PACCAR MX-11 motorer til Amsterdams IJveer 56-færge. Det kommunale transportselskab GVB har valgt disse motorer på grund af deres lave NOx-emissioner, lave brændstofforbrug og længere serviceintervaller. De kan også nemt ændres til at køre på nye alternative brændstoffer som f.eks. GTL og HVO, hvilket bidrager til en yderligere reduktion af færgens miljøaftryk.

Kraftkilderne, der leveres af DAF, er versioner af den nyeste generation af Euro 6 PACCAR MX-11 motorer, der er blevet tilpasset det maritime område i samarbejde med NPS Driven og Vink Diesel. Ændringerne omfatter et tilpasset kølesystem, som gør det muligt for motorerne at fungere optimalt i det varme motorrum.
Talsma Shipyard Franeker vil montere PACCAR motorerne i den store, halvt overdækkede IJveer 56-færge. DAF Components forventer at modtage en ordre på yderligere seks MX-11 motorer efter vellykket implementering.
En unik og bæredygtig løsning
"Vores motorer er betydeligt renere, end hvad der kræves i den strengeste emissionsstandard for transport i indre farvande, Stage V IWW-direktivet," siger Alfred Beuwer, direktør for Component Sales i DAF Trucks. Motorerne er konstrueret til at levere maksimal ydeevne ved meget lave hastigheder. Beuwer uddyber: "Det betyder både et lavt brændstofforbrug og en mere behagelig passageroplevelse; motorerne er samtidig vibrationsdæmpede og støjsvage. Disse PACCAR motorer er en unik og bæredygtig løsning til stort set al transport i indre farvande: ren, komfortabel og effektiv."
Fem millioner passagerer
Amsterdams gratis færgesystem er en uundværlig forbindelse for mange mennesker mellem byens nordlige og sydlige del. Derfor sejler færgerne fra tidlig morgen til sen aften – og i perioder endda døgnet rundt. Færgerne transporterer i alt omkring fem millioner passagerer over floden IJ hvert år.
Maksimal tilgængelighed
Amsterdams offentlige transport er stærkt afhængig af IJveren-færgerne. Derfor er det afgørende, at de er i drift så meget som muligt. PACCAR MX-11 motoren er også overlegen i denne henseende. Normen er et serviceinterval på 500-600 driftstimer, men disse DAF motorer skal kun serviceres for hver 2.000 driftstimer, hvilket øger tilgængeligheden.
PACCAR motorer til Amsterdams havn
Det er ikke første gang, at PACCAR motorer er blevet monteret i kommunale fartøjer i Amsterdam. DAF Components har tidligere leveret PACCAR MX motorer til Amsterdams havn (ét fartøj, der var udstyret med to MX-13 motorer) og til Waternet (tre elektriske hybridfartøjer, der hver især var udstyret med én MX-11 motor).
DAF Components
DAF Components er en del af DAF Trucks og er en førende uafhængig leverandør af komponenter såsom motorer, aksler og førerhuse. De anvendes over hele verden af producenter af busser, fartøjer til indre farvande og specialkøretøjer til landbrug og industri.
͏

DAF Components
Producerer du busser, turistbusser, terrængående køretøjer eller specialkøretøjer til landbrug og industri? DAF Components kan levere komponenter som motorer, aksler og førerhuse.
Pressekontakter
Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.
Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department
Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com
