New Generation DAF XF kåret som "Fleet Truck of the Year 2022" i Storbritannien
New Generation DAF XF er kåret som "Fleet Truck of the Year 2022" ved Motor Transport (MT) Awards i London. Det er fjerde gang i træk, at DAF modtager den prestigefyldte anerkendelse.

New Generation XF indgår i DAF’s serie af New Generation lastbiler til lang og tung transport, som også omfatter modellerne XG og XG⁺. Det er de første og eneste lastbiler på markedet, der overholder de nye EU-bestemmelser for masser og dimensioner. Resultatet er branchens bedste effektivitet, sikkerhed og chaufførkomfort i et design med fremragende aerodynamik, meget lave rudelister forneden og en enestående rummelighed i førerhuset.
DAF sætter rekord ved at vinde Motor Transport Awards for fjerde gang i træk og for femte gang i løbet af syv år. Det bringer DAF og Leyland op på 21 sejre i kategorien siden den første prisuddeling i 1986.
Motor Transport Awards er en særdeles vigtig begivenhed i den engelske transportbranche, hvor vinderne anerkendes for deres fremragende resultater. Prisen uddeles af et indflydelsesrigt dommerpanel bestående af personer fra højtprofilerede aktører, der repræsenterer hele transportbranchen.
"Vi er begejstrede over, at vi har vundet igen," sagde administrerende direktør for DAF Trucks UK, Laurence Drake. "New Generation XF er – sammen med flagskibene XG og XG⁺ – et rammende navn: Det repræsenterer i sandhed fremtiden inden for lastbilers design og ydeevne. Med lastbilbranchens største og bedste forhandlernetværk i ryggen repræsenterer New Generation DAF XF en formidabel erhvervsløsning til lastbiloperatører, der samtidig giver fremragende komfort til chaufføren."
͏
Pressekontakter
Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.
Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department
Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com
