
DAF åbner ny fabriksejet forhandler i Ungarn
Strategisk placeret i nordøst, tæt på internationale transportkorridorer
DAF Trucks har styrket virksomhedens tilstedeværelse i Centraleuropa ved at etablere en ny forhandlervirksomhed i nærheden af byen Nyíregyháza i det nordøstlige Ungarn. DAF Trucks har i de sidste 10 år været den ubestridte markedsleder i Ungarn, hvor netværket nu består af 9 forhandlerlokationer.
Den nye DAF forhandlervirksomhed er strategisk placeret i det stadig vigtigere Nyíregyháza-område i det nordøstlige Ungarn, ved siden af M3-motorvejen og tæt på (inter)nationale transportkorridorer mellem Centraleuropa og Ukraine, Rumænien, Bulgarien og Moldavien. Transportknudepunktet for den internationale lufthavn i Debrecen ligger kun en halv times kørsel fra den nye forhandler.
Fokus på kundernes oppetid
Det 2.200 m2 store Hungarotruck Kft. anlæg i Nyíregyháza ligger på et 20.000 m2 stort areal og omfatter ikke mindre end 10 servicebaner, 1 fuldt automatiseret vaskebane og en teknisk certificeringsbane, som alle har det mest avancerede udstyr. Fremragende reservedelstilgængelighed er garanti for maksimal oppetid, og afdelingerne for salg af nye og brugte lastbiler giver kunderne den bedst mulige support. Der er et komfortabelt venteområde, hvor chaufførerne kan slappe af, mens deres lastbil er til service.
Udvidelse af det professionelle forhandlernetværk
Richard Zink, bestyrelsesmedlem i DAF Trucks og ansvarlig for markedsføring og salg, udtaler: "Den nye forhandlervirksomhed er strategisk placeret ved siden af M3-transportkorridoren i byen Nyíregyháza og tilbyder ikke blot DAF kunder i den østlige del af Ungarn god service, men også de mange transportvirksomheder, der passerer forbi på deres nationale og internationale ruter. Etableringen af denne nye Hungarotruck forhandler understøtter DAF's fortsatte vækst i Ungarn."
Den nye forhandlervirksomhed ligger på adressen Debreceni út 362, 4400 Nyíregyháza, Ungarn og er åben fra kl. 07.00 til kl. 21.00 på hverdage og fra kl. 07.00 til kl. 15.30 om lørdagen.
For detaljer om pressekontakt:
Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department
Telefon: +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com
