
DAF fejrer Super Space Cab nr. 250.000 med en specialudgave
Der er allerede solgt 250.000 eksemplarer af det mest komfortable førerhus på markedet
DAF Trucks afslører jubilæumsudgaven af XF Super Space Cab. Med denne luksuriøse og specielt stafferede udgave af det største og mest komfortable førerhus på markedet fejrer DAF produktionen af DAF XF Super Space Cab nr. 250.000. Chauffører forkæles med et luksuriøst indrettet interiør, herunder blandt andet en cognacfarvet læderpakke som standard.
"Hvordan kan vi tilbyde chaufføren den allerbedste komfort?” Dette spørgsmål førte i 1984 til indførelsen af DAF 3600 Space førerhuset, som satte den nye standard med hensyn til interiør og dermed chaufførkomfort takket være det hævede tag. I 1994 gik DAF skridtet videre: Super Space førerhuset, hvormed DAF igen sætter nye standarder.
Det ideelle sted til køreturen
Førerhuset på den nyeste DAF XF Super Space Cab er det mest ideelle sted for enhver chauffør at arbejde, bo og sove. Uovertruffen ergonomisk, smukt indrettet og ekstremt rummeligt. Førerhuset har et rumfang på intet mindre end 12,6 m3, hvilket gør det til det mest rummelige på markedet. XF Super Space Cab har en imponerende ståhøjde på 2,23 meter og intet mindre end 925 liters opbevaringsplads. Det er udstyret med to store senge, hvor den nederste er 80 cm bred og 2,20 meter lang og leveres med en dyb Xtra Comfort madras som standard. Det er ikke uden grund, at halvdelen af alle DAF XF'ere bestilles som Super Space Cab.
Jubilæumsudgaven af DAF XF Super Space Cab fås som udstyrsmodellerne 4x2 FT og 6x2 FTG trækkere samt til alle forvognsmodeller. Hvad angår motoren kan man vælge mellem PACCAR MX-11 med 330 kW/450 hk eller PACCAR MX-13 motoren med effekter på 355 kW/480 hk eller 390 kW/530 hk.
Indretningen af denne "Specialudgave" er landespecifik: Hver version konfigureres, så den passer til de lokale kunders præferencer – men hver eneste jubilæumsudgave er udstyret med det smukke Exclusive interiør, herunder den smukke, cognacfarvede læderpakke. Sengen har altid DAF's 15 cm dybe Xtra Comfort madras, der giver maksimal sovekomfort. Desuden fås det hurtige DAF TNR navigationssystem, den mest omfattende klimastyring, herunder betjeningsmulighed fra bagvæggen, og DAF's imponerende store køleskab som standard.
Jubilæumsudgaven af DAF XF Super Space Cab kan allerede nu bestilles hos alle officielle DAF forhandlere.
For detaljer om pressekontakt:
Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department
Telefon: +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com