DAF respekterer dit privatliv. Vi bruger cookies til en lang række formål, f.eks. websteders funktionalitet, forbedring af din oplevelse af vores websted, opbygning af integration med sociale medier og hjælp til at målrette marketingaktiviteter inden for og uden for vores websted. Ved at fortsætte dit besøg på vores websted giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Hvis du vil tilpasse dine cookie-præferencer, skal du klikke på "Skift indstillinger" nedenfor. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du kan få flere oplysninger ved at læse vorescookiepolitik.
DAF in 2019

Stærk præstation af DAF i 2019

Næststørste markedsandel i selskabets historie

 
Download
  • 13. februar 2020
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
 

2019 var et godt år for DAF Trucks. Selskabets markedsandel på 16,2% af segmentet for tunge lastbiler (16+ tons) placerer DAF i top-3 blandt de største lastbilproducenter i Europa. DAF's markedsandel af segmentet for lette lastbiler voksede fra 9,0% til 9,7%. "Vores førsteklasses lastbiler og tjenester, kombineret med et fremragende forhandlernetværk, gav os et stærkt udgangspunkt med henblik på at opnå yderligere vækst," forklarer Harry Wolters, administrerende direktør i DAF Trucks.

 

I 2019 blev der i alt solgt 320.000 lastbiler på det europæiske marked for tunge lastbiler, hvilket var mere eller mindre identisk med tallet året før. "Den europæiske økonomi var stærk sidste år, hvilket førte til en stor efterspørgsel efter transportmidler, herunder nye lastbiler," siger Harry Wolters. "Vores markedsandel på 16,2% af segmentet for tunge lastbiler er det næsthøjeste i DAF's historie."

Markedsførende i 6 europæiske lande

DAF fastholdt sin position som markedførende i segmentet for tunge lastbiler i Holland (31,8%), Storbritannien (29,4%), Polen (22,0%) og Ungarn (23,8%). I 2019 blev den hollandske lastbilproducent også markedsførende i Belgien og Luxembourg (19,4 %) og Bulgarien (23,6 %). I Tjekkiet, Litauen og Grækenland var DAF nummer ét i segmentet for tunge trækkere, og i Frankrig, det næststørste lastbilmarked i Europa, var DAF det mest populære importerede mærke på markedet for trækkere.

Markant større markedsandel af segment for lastbiler på 6-16 tons

Det europæiske marked for mellemtunge lastbiler (6-16 tons) voksede fra 51.900 til over 53.600 enheder sidste år. DAF's markedsandel steg til 9,7% (2018: 9,0%). DAF er markedsførende i segmentet for mellemtunge lastbiler i Storbritannien (34,8%) og det mest solgte europæisk mærke i Irland (19,1%).

Yderligere vækst uden for Europa

DAF solgte 7.900 lastbiler uden for Europa. Selskabet introducerede den nye generation af Euro 5 og Euro 6 lastbiler i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Latinamerika, Australien og New Zealand. I Taiwan forblev DAF markedsførende blandt europæiske mærker i segmentet for tunge lastbiler. I Sydafrika steg salget med mere end 20%, og i Bayswater i Australien begyndte produktionen af den alsidige DAF CF på fabrikken, der tilhører moderselskabet PACCAR. DAF solgte også mere end 3.000 PACCAR motorer til førende producenter af turistbusser, rutebusser og specialkøretøjer i hele verden.

"Rekord efter rekord"

"I 2019 solgte vi et rekordstort antal DAF MultiSupport reparations- og vedligeholdelseskontrakter, leverede DAF Connect online vognparkstyringssystemet til et rekordstort antal klienter og leverede et rekordstort antal brugte DAF lastbiler til nye ejere," siger Richard Zink, der er medlem af direktionen med ansvar for Marketing & Sales. "Det skorter bestemt ikke på ambition, og derfor arbejder vi sammen med vores forhandlere om en strategisk plan for at udvide vores netværk, der består af mere end 1.100 professionelle forhandlere og servicesteder. Sidste år åbnede vi f.eks. vores egen forhandlervirksomhed lige nord for Paris, og vores uafhængige forhandlere åbnede i alt 50 nye forhandlervirksomheder i Europa, Sydamerika, Asien og Afrika."

Klar til at vokse yderligere

I 2019 producerede DAF 52.746 CF og XF lastbiler og 11.344 LF lastbiler. "I Europa er efterspørgslen efter lastbiler fortsat stor på grund af den stabile økonomiske vækst," uddyber Harry Wolters. "Vi forventer, at 2020 bliver et godt år for det europæiske marked for erhvervskøretøjer, men dårligere end 2019 og med et salgstal i området 260.000 - 290.000 lastbiler. Og vi er desuden klar til at vokse yderligere – markedsværdierne, pålideligheden, lave driftsomkostninger og en høj grad af chaufførkomfort i vores fantastiske lastbiler. Desuden kan vores omfattende udvalg af trækkere og lastbiler til erhvervskørsel tilbyde skræddersyede løsninger til alle transportbehov."

 
 
 

For detaljer om pressekontakt: 

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon: +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com