DAF respekterer dit privatliv. Vi bruger cookies til en lang række formål, f.eks. websteders funktionalitet, forbedring af din oplevelse af vores websted, opbygning af integration med sociale medier og hjælp til at målrette marketingaktiviteter inden for og uden for vores websted. Ved at fortsætte dit besøg på vores websted giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Hvis du vil tilpasse dine cookie-præferencer, skal du klikke på "Skift indstillinger" nedenfor. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du kan få flere oplysninger ved at læse vorescookiepolitik.
 
Download
  • 10. september 2019
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
 

DAF deltager på Matexpo bygge- og anlægsudstilling

8x4 FAW chassis vises for første gang

For at vise sit omfattende og skræddersyede produktprogram og serviceydelser til bygge- og anlægsbranchen deltager DAF på Matexpo udstillingen, som finder sted hvert andet år, og lige nu løber af stablen fra den 11. til den 15. september i Kortrijk, Belgien. På DAF standen vil der - blandt andre entreprenørbiler – også være den nye CF FAW 8x4, som får verdenspremiere på Matexpo.

 
DAF-CF-FAW-introduction-press-release
Den nye 8x4 DAF CF FAW vises for første gang på Matexpo bygge- og anlægsudstillingen i Kortijk, Belgien, og signalerer DAF’s ambition om yderligere vækst i dette segment.
 

DAF har en 300 m2 stor stand i hal 5 på Matexpo og udstiller 3 køretøjer: 19 tons LF Construction til lokal og regional distribution, XF Super Space Cab til det tunge segment og den nye 8x4 CF FAW med mange anvendelsesmuligheder.

Ny FAW

Den nye FAW - fås både som chassis i CF og XF serien - er en tridem med tandembogie, som giver fremragende trækkraft, og tvangsstyret bogieaksel, hvilket giver en venderadius på kun 15,6 meter og en manøvredygtighed, som er helt unik for segmentet. Chassiset egner sig perfekt til anvendelse som tipper, betonblander eller opbygning med kroghejs.

Bygge- og anlægssegmentet

Richard Zink, direktør for marketing & salg og medlem af bestyrelsen i DAF Trucks: ”Med en markedsandel på 20% er DAF helt klart nummer 1 på det europæiske trækkermarked. Vi har også det bedste program til bygge- og anlægssektoren, da DAF har et fantastisk udvalg af køretøjer, der passer til ethvert behov. Den nye FAW signalerer vores ambition om at vokse yderligere inden for dette segment.”

Dedikerede DAF serviceydelser til bygge- og anlægssegmentet

For at give det bedst mulige forretningsgrundlag tilbyder DAF også specifikke tjenester til bygge- og anlægsbranchen. Dette inkluderer dedikerede DAF MultiSupport reparations- og vedligeholdelseskontrakter, der tilbyder avancerede 'Uptime-pakker' med garanteret oppetid. Derudover tilbyder DAF Academy dedikeret træning til chauffører i bygge- og anlægsbranchen.

 

For detaljer om pressekontakt: 

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon: +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com