DAF respekterer dit privatliv. Vi bruger cookies til en lang række formål, f.eks. websteders funktionalitet, forbedring af din oplevelse af vores websted, opbygning af integration med sociale medier og hjælp til at målrette marketingaktiviteter inden for og uden for vores websted. Ved at fortsætte dit besøg på vores websted giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Hvis du vil tilpasse dine cookie-præferencer, skal du klikke på "Skift indstillinger" nedenfor. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du kan få flere oplysninger ved at læse vorescookiepolitik.
 
  • 2. november 2017
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
 

400 nye DAF CF og XF lastbiler til Révész-gruppen

Den førende ungarske virksomhed Révész-gruppen tager 400 nye DAF CF og XF lastbiler i drift. Virksomheden har i år evalueret en række forskellige mærker og er nået frem til den konklusion, at DAF lastbiler både er den bedste investering og de modeller, der byder på de laveste drifts- og serviceomkostninger. 

 
DAF XF for Revesz
 

Révész-gruppen har siden grundlæggelsen i 1980'erne udviklet sig til en brancheførende transportvirksomhed, der håndterer både standardtransportopgaver samt bulk- og tanktransportopgaver for sine kunder, og som også har specialiseret sig i transport af farligt gods og kemikalier. Révész-gruppen råder aktuelt over en flåde på mere end 450 lastbiler.

Beslutningen om at tage 400 nye DAF CF og XF lastbiler i drift hen over de næste 12 måneder blev truffet på baggrund af den imponerende brændstoføkonomi, som modellerne opnåede under en omfattende sammenligningstest, der fandt sted på en 3.500 kilometer lang køretur fra Holland til Ungarn og tilbage igen. Testen viste, at sammenlignet med dens allerede meget brændstoføkonomiske forgænger kan den nye XF lastbil levere brændstofbesparelser på helt op til 7%. 

Fremragende brændstoføkonomi er imidlertid ikke den eneste grund til, at Révész-gruppen har valgt de nye CF og XF modeller. "De første nye trækkere blev kørt hjem fra DAF fabrikken i Holland af vores egne chauffører, og de er meget begejstrede for det fantastiske motormoment og for lastbilernes køreegenskaber i al almindelighed", tilføjede Zoltán Sipos, administrerende direktør for Lerton Trans Ltd., som er en del af Révész-gruppen. "Det er utroligt vigtigt for os, da vi ønsker at give vores chauffører den bedst mulige komfort."

"Indtil nu har vores flåde primært bestået af DAF CF lastbiler, idet deres utroligt lave egenvægt muliggør de utroligt høje nyttelaster, der er så vigtige i forbindelse med bulk- og tanktransport. Hvert kilo tæller", sagde Gábor Maczkó, administrerende direktør for Révész Trans Ltd. "Nu hvor DAF har reduceret egenvægten for deres topmodel, har vi valgt at skifte til XF modellen med Super Space Cab for at give vores chauffører mest mulig plads og bedst mulig komfort, mens vi som virksomhed nyder godt af brancheførende brændstoføkonomi og transporteffektivitet."  

Den første sending bestående af 180 nye CF og XF lastbiler vil blive leveret til Révész-gruppen hen over de næste par måneder, og de resterende 220 lastbiler vil blive leveret næste år.

 
 
 

Pressekontakter

Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com