DAF respekterer dit privatliv. Vi bruger cookies til en lang række formål, f.eks. websteders funktionalitet, forbedring af din oplevelse af vores websted, opbygning af integration med sociale medier og hjælp til at målrette marketingaktiviteter inden for og uden for vores websted. Ved at fortsætte dit besøg på vores websted giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Hvis du vil tilpasse dine cookie-præferencer, skal du klikke på "Skift indstillinger" nedenfor. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du kan få flere oplysninger ved at læse vorescookiepolitik.
DAF Introduces LF

Den nye DAF LF – Absolut topklasse

 
  • 29. august 2017
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
  • Nye drivlinjer leverer maksimal brændstofeffektivitet
  • En sand drøm for opbyggere
  • Nyt, stilfuldt udvendigt design
  • Mulighed for montering af ekstra rude nederst i højre dør, hvilket giver et fantastisk udsyn
  • Klasseførende chaufførkomfort
  • DAF Connect flådestyringssystem for maksimal transporteffektivitet
 

DAF introducerer en lang række innovationer til LF modellen, som vil styrke dens førerposition i 7,5-19 ton segmentet. Disse innovationer omfatter en ny 3,8 liter PACCAR motor samt muligheden for at vælge hurtigere drivlinjer og dermed opnå maksimal brændstofeffektivitet. Samtidig er det udvendige og indvendige design blevet strømlinet med de nye CF og XF modeller, og hele serien af DAF lastbiler byder således på absolut topklasse. 

 

En af de vigtigste innovationer i den nye DAF LF er den nye 3,8 liter store PACCAR PX-4 motor, som fås med to forskellige effektnormeringer til 7,5 ton versionen: 115 kW/156 hk og 127 kW/172 hk med et maksimummoment på hhv. 500 Nm og 600 Nm ved et omdrejningstal på mellem 1.200 o/min. og 2.000 o/min. DAF introducerer denne nye motor specifikt i "LF City" modellen, der er beregnet til let distributionskørsel i byområder, hvor en motor med en slagvolumen på lige under 4,0 liter er det optimale valg.

Førsteklasses PACCAR PX-5 og PX-7 motorer

Når der er brug for højere ydeevne, fås den 4,5 liter store PACCAR PX-5 motor (135 kW/184 hk til 157 kW/213 hk) og den 6,7 liter store PACCAR PX-7 motor (172 kW/234 hk til 239 kW/325 hk). Disse motorer blev forbedret i slutningen af 2016 med ny software og optimeret varme- og luftstyring. Disse forbedringer har øget maksimummomentet for begge motorer med 5-12%, og der er adgang til dette moment ved et omdrejningstal, der er 100-200 o/min. lavere.  Maksimummomentet for PX-5 og PX-7 motorerne er nu hhv. 850 Nm (ved 1.200-1.500 o/min.) og 1.200 Nm (ved 1.100-1.700 o/min.). PACCAR PX-7 motorens effekt er blevet øget med 8 kW/11 hk. 

Nye bagakseludvekslinger for maksimal effektivitet

Takket være de nye, hurtigere bagtøjsudvekslinger på op til 3,31:1, er motoromdrejningstallet blevet reduceret med 150-200 o/min. ved marchhastighed. I kombination med motorinnovationerne giver disse drivlinjeoptimeringer en brændstofbesparelse på op til 6%, samtidig med at det lavere støjniveau fra motoren øger chaufførkomforten endnu mere. 

Allison automatgearkassen fås nu til LF modellen på 18/19 ton

DAF tilbyder et udvalg af manuelle og automatiske 5-, 6-, 9- og 12-trins gearkasser i den nye LF serie. Derudover fås der også en række fuldautomatiske gearkasser, og så er Allison automatgearkassen tilgængelig til de mest kraftfulde versioner af PX-7 motoren og leverer dermed ydeevne, der er skræddersyet til ethvert behov. 

Akselkonfigurationer på op til 6,90 meter og brændstoftankkapaciteter på op til 1.240 liter

Det store udvalg af akselafstande med længder på op til 6,90 meter er endnu et bevis på, at DAF LF modellen kan konfigureres perfekt til et hvilket som helst anvendelsesområde. Dette muliggør karosserilængder på over 9 meter for maksimal lastkapacitet. Derudover gør de lange akselafstande det muligt at montere brændstoftanke med en kapacitet på op til 1.240 liter. Dette er unikt for LF modellen. Det giver LF modellen en endnu større arbejdsradius, optimerer køretøjstilgængeligheden og lader chaufføren tanke, hvor brændstoffet er allerbilligst.

En sand drøm for opbyggere

I tråd med DAF Transport Efficiency filosofien introducerer DAF også en række innovationer, der gør LF modellen endnu mere opbygningsvenlig. Disse innovationer omfatter de nye BAM-moduler, som gør det nemt at montere opbygninger og udstyr. Derudover fås der nu specifikke forberedelser til montering af en kasseopbygning med læsselift, en tankopbygning med underramme eller et tiplad.

I DAF sortimentet er der nu endnu flere akselafstande og bageste overhæng at vælge imellem. Kombinationen af f.eks. en længere akselafstand og et kortere overhæng gør det let at montere en renovationsopbygning.

Nyt udvendigt design: Robust og elegant

Den nye LF models robuste og elegante udvendige design byder på mange af de samme elementer, som har givet de nye CF og XF modeller et helt nyt look. Man lægger især mærke til de flotte kromlister på kølergitteret og det nye logopanel med DAF skrevet med stilfulde krombogstaver.

Ekstra rude nederst i højre dør for øget sikkerhed

En anden tilføjelse til den nye LF er den ekstra rude nederst i højre dør, hvilket kan bestilles som ekstraudstyr. Denne rude optimer udsynet i passagersiden under kørsel i byområder. Takket være den nye rude nederst i døren kan chaufføren nemt se cyklister og fodgængere på siden af førerhuset.

Stilfuldt interiør for ultimativ chaufførkomfort

Interiøret i den nye LF byder på varme og smagfulde farver, der fremhæver kvaliteten i kabinen – en kabine, der er skabt til at få enhver chauffør til at føle sig hjemme.

Chaufførinformationspanelet (DIP) er også blevet redesignet i den nye LF. Ændret grafik gør meddelelserne på displayet lettere at læse, og der er brugt en moderne skrifttype til instrumenterne, som giver dem et frisk look.

DAF Connect flådestyringssystem

DAF tilbyder også DAF Connect på den nye LF. Dette innovative flådestyringssystem giver vognmanden realtidsindsigt i, hvordan køretøjer og chauffører præsterer. Oplysninger om køretøjsplacering, brændstofforbrug, kilometertal, køretøjsudnyttelse og tomgangstid præsenteres tydeligt i et online-instrumentpanel, som kan konfigureres efter brugerens specifikke behov og ønsker.

Der kan nemt udarbejdes detaljerede brændstofrapporter, og med DAF Connect kan aktuelle og tidligere køretøjs- og chaufførdata sammenlignes. Funktionen Live Fleet giver den vognparksansvarlige adgang til en bred vifte af konfigurerbare data om køretøjsplacering, ruter og køretid, hvilket er med til at optimere vognparkplanlægning og -udnyttelse.

DAF Connect optimerer køretøjstilgængeligheden, reducerer driftsomkostningerne og forbedrer logistikeffektiviteten. DAF Connect gør det også muligt for vognmanden at planlægge reparations- og vedligeholdelsesarbejde så effektivt som muligt, og så er DAF Connect klar med gode råd, som vognmanden kan få glæde af.

Standardudstyr: AEBS, FCW, ACC og LDWS

DAF LF (med en totalvægt fra 8 ton og med luftaffjedring på bagakslen) leveres som standard med AEBS, FCW (system til advarsel om kollision forfra), ACC (justerbar fartpilot) og LDWS (system til advarsel ved vognbaneskift).

AEBS og FCW forhindrer kollisioner i nødsituationer ved at aktivere bremserne, når det er nødvendigt.

ACC justerer automatisk lastbilens hastighed i forhold til det forankørende køretøjs hastighed, hvorved der opretholdes en sikker afstand mellem de to køretøjer. Det gør det muligt for chaufføren at køre med fartpiloten slået til så meget som muligt, hvilket er godt for brændstoføkonomien. LDWS fungerer vha. et kamera, der er monteret på forruden, og hvis lastbilen utilsigtet forlader sin vognbane, aktiverer systemet en visuel advarsel.

De mange nye funktioner og innovationer styrker DAF LF modellens position som den førende distributionslastbil på markedet. Med optimeringen af drivlinjen følger forbedringer af chassiset, hvilket gør lastbilen utrolig opbygningsvenlig og sikrer plads til førsteklasses elektronik og klasseførende sikkerhedsfunktioner, og det nye udvendige og indvendige design understreger, hvorfor DAF LF fortsat er det bedste valg. Den nye DAF LF: Absolut topklasse.


 
 
 

Pressekontakter

Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com