DAF respekterer dit privatliv. Vi bruger cookies til en lang række formål, f.eks. websteders funktionalitet, forbedring af din oplevelse af vores websted, opbygning af integration med sociale medier og hjælp til at målrette marketingaktiviteter inden for og uden for vores websted. Ved at fortsætte dit besøg på vores websted giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Hvis du vil tilpasse dine cookie-præferencer, skal du klikke på "Skift indstillinger" nedenfor. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du kan få flere oplysninger ved at læse vorescookiepolitik.
The-New-Generation-DAF-trucks-2021-From-left-to-right-XG-plus-XG-XF-FW

DAF starter fremtiden med New Generation XF, XG og XG⁺

Sætter ny standard for effektivitet, sikkerhed og chaufførkomfort

 
Download
  • 9. juni 2021
  • Eindhoven
  • DAF Trucks N.V.
 

DAF præsenterer New Generation lastbiler, som er i en klasse for sig. DAF har genopfundet lastbilen ved først og fremmest at inddrage den nye europæiske forordning vedrørende masse og dimensioner. De nye XF, XG og XG+ lastbiler repræsenterer en helt ny køretøjsplatform, der er designet med fremtiden for øje.

 

EU-Kommissionen har indført nye regler for masse og dimensioner med det formål at flytte grænserne både med hensyn til reduktion af emissioner (CO2), trafiksikkerhed og chaufførkomfort. DAF er den første europæiske lastbilfabrikant, der introducerer en ny generation af lastbiler med et yderst attraktivt og meget aerodynamisk design, som udnytter den ekstra frihed, de nye bestemmelser giver. Klasseførende effektivitet, sikkerhed og chaufførkomfort mødes i den banebrydende New Generation DAF.

Siden afsløringen af den første generation i 1997 har DAF XF altid været førende inden for image – kundens glæde og chaufførens drøm. Der er solgt intet mindre end 650.000 XF lastbiler i alt. Den giver sine ejere fremragende kvalitet og rentabilitet i mere end 50 lande verden over. Forskellige generationer af XF er tildelt prisen "International Truck of the Year".

New Generation XF

DAF introducerer nu New Generation XF. Den har et helt nyt førerhusdesign med en 160 mm længere front, der giver brancheførende aerodynamik, den bedste energieffektivitet og de laveste CO2-emissioner. New Generation XF har et 75 mm lavere førerhusnulpunkt sammenlignet med forgængeren. Kombineret med en stor forrude og en ultralav rudeliste forneden resulterer det i et enestående direkte udsyn, der bidrager til branchens førende sikkerhed, især hvad angår sårbare trafikanter. Ståhøjden i den nye XF er fremragende og er mellem 1.900 og 2.075 mm, afhængigt af ståstedet i førerhuset.

New Generation XG og XG+

Ud over XF introducerer DAF XG og XG+, der skaber et nyt markedssegment i topklassen, som drager maksimal fordel af de nye regler for masse og dimensioner. Foruden den 160 mm længere front har begge flagskibsmodeller en ekstra længde på ikke mindre end 330 mm bagerst i førerhuset, hvilket giver uovertruffen plads til at arbejde, slappe af og sove. Førerhusnulpunktet for XG og XG+ er 125 mm højere end New Generation XF. Det halvflade gulv giver den optimale kombination af nem indstigning med kun 3 trin og en fantastisk siddeplads med fremragende direkte udsyn.

Indvendigt i DAF XG førerhuset er der en ståhøjde på ikke mindre end 1.980 til 2.105 mm og – takket være forlængelsen bagi – et enormt indvendigt rum.

Den nye XG+ overgår alle lastbiler på markedet, når det gælder indvendig plads. Højden på taget øges endnu mere for at give en ståhøjde på op til imponerende 2.220 mm. Denne XG+ er DAF's ægte topmodel, der tilbyder et blændende niveau af komfort og rummelighed, hvilket er unikt i hele branchen. Alt sammen kombineret med brancheførende aerodynamik og direkte udsyn.

Attraktivt og moderne design

New Generation XF, XG og XG+ har et smukt, karakteristisk udvendigt design, der er kendetegnet ved en attraktiv, konisk førerhusform med perfekt tilpasning af karrosseripaneler og elegant monteret forrude og døre, der giver enestående aerodynamisk effektivitet.

Fronten er smukt designet og overholder alle gældende lovkrav. Dette resulterer i en aerodynamisk form og øget sikkerhed for sårbare trafikanter.

New Generation XF, XG og XG+ lastbiler har alle et elegant kølergitter med detaljer i krom. Det er forsynet med en karakteristisk logobjælke med en skinnende indsats, der fremhæver køretøjets klasse. Luftindtaget er pænt integreret i fronten og understreger det robuste, men alligevel elegante design og forstærkes yderligere af det fremtrædende kølergitter, der fremhæver den forlængede front.

Den elegant designede og smukt integrerede stålkofanger har en kompositoverflade og består af tre elementer, der kombinerer den laveste sårbarhed med lave reparationsomkostninger i tilfælde af skader.

En vigtig designfunktion er de elegante LED-forlygter, der er kronet med karakteristisk kørelys og integrerede lys til brug ved kørsel om hjørner, hvilket skaber en hårdfør signatur og giver et hidtil uset udsyn om natten. Lastbilens flotte udseende understøttes af de smukke LED-skylights – standard på XG og XG+ – med et specifikt design til hver model.

Siderne i førerhuset har samme elegance som fronten. Designet er slankt og glat, og de stigende linjer frembringer et dynamisk udseende.

Udviklingsstrategi

New Generation DAF lastbiler er fuldt ud afstemt med målsætningerne i de nye EU-regler for masse og dimensioner og er designet med fuldt fokus på de vigtigste udviklingskriterier: indførelse af en ny branchestandard for effektivitet, sikkerhed og chaufførkomfort uden at gå på kompromis med den overlegne driftssikkerhed og holdbarhed, som DAF lastbiler er kendt for.

 

 

Pressekontakter

Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.

Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department

Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com

Rutger Kerstiens