Drivlinje i topklasse
Distributionskørsel handler i al sin enkelthed om at tilbyde skræddersyede løsninger. Det er grunden til, at DAF tilbyder LF lastbilen med et unikt udvalg af motorer, gearkasser og bagtøjsudvekslinger, så du får den lastbil, der passer allerbedst til det arbejde, du skal udføre. Uanset hvilken version af den nye DAF LF du vælger, er du sikker på at få høj driftssikkerhed, stor brændstofeffektivitet, fantastisk ydeevne, lave emissionsniveauer og enestående chaufførkomfort.
Kraftfulde motorer
Den nye DAF LF byder på et bredt udvalg af motorer. Disse omfatter den kraftfulde 4-cylindrede PACCAR PX-5 motor på 4,5 liter og den 6-cylindrede PACCAR PX-7 motor på 6,7 liter. Takket være ny software og optimeret varme- og luftstyring er maksimumsmomentet blev øget, og det er tilgængeligt ved lavere omdrejningstal i begge motorer.
Hurtigere bagtøjsudvekslinger
Takket være de nye, hurtigere bagtøjsudvekslinger på op til 3,31:1, er motoromdrejningstallet blevet reduceret med 150 til 200 o/min. ved marchhastighed. I kombination med motorinnovationerne giver disse drivlinjeoptimeringer en brændstofbesparelse på op til 6 %, samtidig med at det lavere støjniveau fra motoren øger chaufførkomforten endnu mere.
Økonomisk og støjsvag
PACCAR PX motorer overholder de nyeste emissionskrav og kan prale af de laveste emissionsværdier nogensinde. Og så betyder deres kompakte design, hvor diverse komponenter er integreret i motorblokken og i topstykket, at motorerne er bemærkelsesværdigt støjsvage, hvilket øger chaufførkomforten endnu mere.
Højtydende gearkasser
For at kunne levere maksimal effektivitet kan den nye DAF LF leveres med en bred vifte af manuelle, automatiserede og automatiske 5-, 6-, 9- og 12-trins gearkasser. Der fås nu også en Allison automatgearkasse til de mest kraftfulde versioner af DAF LF.

Informationsark