DAF åbner state-of-the art lakeringsanlæg til førerhuse i Westerlo
Belgiens vicestatsminister Kris Peeters og PACCAR’s Executive chairman Mark Pigott åbnede i går officielt DAF Trucks’ helt nye lakeringsanlæg til førerhuse i Westerlo, Belgien. Det nye anlæg er en investering på 100 millioner euro og sætter nye standarder for kvalitet, effektivitet og miljøvenlighed.
DAF åbnede sin Westerlo-fabrik i 1966, hvor den - udover sine højkvalitetsførerhuse - også producerer sine yderst effektive aksler. DAF Vlaanderen er blandt de største virksomheder i Belgien. Omkring 2.600 dedikerede medarbejdere fremstiller førerhuse og aksler til mellemtunge og tunge DAF lastbiler.
50% kapacitetsforøgelse
Det nye lakeringsanlæg er 144 meter langt, 58 meter bredt og 26 meter højt. Det er i stand til at lakere i 3.000 kundevalgte farver. Kapaciteten på det nye anlæg er 300 førerhuse om dagen, hvilket er 70.000 pr. år. Dette udgør en stigning på 50% i forhold til det nuværende lakeringsanlæg. Kapacitetsforøgelsen er nødvendig for DAF’s fremtidige vækst i Europa og rundt om i verden.
Mest moderne af sin art i verden
DAF’s nye lakeringsanlæg er blandt de mest moderne i verden. Anlægget er blevet opført i samarbejde med leverandørerne Cordeel Company, Eisenmann og Dürr, som er førende inden for lakering i bilindustrien. De ultramoderne robotsprøjtedyser roterer med hastigheder på op til 50.000 omdr./min. for at sikre kvalitet i verdensklasse og minimere forbruget af maling.
Seneste innovationer
Sammen med fremragende kvalitet og effektivitet har miljøkvalitet været et vigtigt fokuspunkt for DAF’s nye lakeringsanlæg. Som et resultat af de avancerede lakeringssystemer er der opnået en emissionsreduktion på 50%.
Der anvendes mange innovative løsninger, herunder en særlig metode til at reducere og indfange overskydende maling under førerhuslakeringen. Derudover anvendes de nyeste teknologier til at rense den luft, der kommer ud af sprøjtekabinerne, ligesom der udvindes energi fra returdampen for at effektivisere driften af anlægget.
Stærk tradition videreføres
”Denne vigtige investering er en videreførelse af en stærk tradition for at sætte industristandarden for produktkvalitet, kundeservice og miljøledelse”, udtaler Mark Pigott, PACCAR Executive Chairman. ”I de seneste 15 år har PACCAR og DAF investeret over 600 millioner euro i vores førerhus- og akselfabrik. Vi går en meget lys fremtid i møde i Belgien. "
Næste kapitel i en god historie
“Jeg vil gerne ønske DAF Trucks tillykke med denne investering i et innovativt og bæredygtigt lakeringsanlæg. Dette er næste kapitel i en historie, der er vokset med tiden. Det er vigtigt, at vi tilbyder virksomheder som denne et enestående grundlag for iværksætteri, investeringer og innovation. Skatteændringen, som øger vores virksomheders konkurrenceevne, var allerede på plads. Og med reformen af selskabsskatten har vi tilføjet endnu bedre vilkår. Regeringen er meget fokuseret på at omsætte økonomisk vækst til job og velstand, og det glæder mig at konstatere, at DAF Trucks Vlaanderen fuldt ud anvender dette princip i praksis.”
Relaterede medier
Pressekontakter
Er du journalist? Kontakt os for at få flere oplysninger om virksomheden, vores produkter og tjenester samt andre emner.
Rutger Kerstiens
Corporate Communications Department
Telefon +31 (0)40 214 4191
E-mail: rutger.kerstiens@daftrucks.com