Det ultimative inden for transport
DAF har altid slået tonen an inden for transportindustrien, når det kommer til TCO, med sit fokus på effektivitet, sikkerhed og chaufførkomfort. Med introduktionen af DAF Ultimate-pakken bringes DAF XF og CF lastbilerne op på et helt nyt niveau, idet pakken sikrer den bedste chaufførkomfort, samtidig med at kravene fra vognparkadministratorer og vognparkejere opfyldes. Naturligvis er miljøbeskyttelse en integreret del af denne pakke.
DAF Ultimate-pakke
DAF Ultimate-pakken til XF og CF omfatter en lang række funktioner, der
optimer sikkerheden, effektiviteten og chaufførkomforten.
-
LED-forlygter
-
Automatisk klimastyring i førerhus
-
Batterienergiovervågningssystem
-
Dæktryksovervågningssystem
-
Tilbehørsstrømforsyning
-
Intelligent fartpilot
-
Baglygteenhed med LED'er
Ultimate+-pakke
Transportvirksomheder, der ønsker at gøre effektiviteten, sikkerheden og chaufførkomforten endnu bedre, kan vælge Ultimate+-pakken. Den omfatter onlinevognparkstyringssystemet DAF Connect og en DAF MultiSupport Flex Care reparations- og vedligeholdelseskontrakt.*
Vælg Ultimate+, få det bedste ud af din lastbil, og skub det ultimative helt til grænsen.
*DAF MultiSupport Flex Care reparations- og vedligeholdelseskontrakt: Ud over support i forbindelse med nedbrud omfatter Flex Care komplet forebyggende vedligeholdelse og nødvendige reparationer på hele køretøjet, herunder slitage. Det er også muligt at opgradere til Full Care.

DAF Connect
Ultimate+-pakken indeholder DAF Connect. Dette onlinevognparkstyringssystem giver dig et overblik i realtid over, hvordan dine chauffører, køretøjer og logistiske processer præsterer. Og med Open Platform-funktioner kan du nu fortsætte med at bruge din nuværende telematikplatform og problemfrit integrere DAF Connect-data med dine back-end-systemer. Funktionen til overvågning af køretøjets helbredstilstand giver dig mulighed for at overvåge alle vigtige advarsler via DAF Connect-instrumentpanelet.
DAF Connect-appen gør det muligt for chauffører at sammenligne deres lastbils præstation med deres kollegers. Det bidrager alt sammen til at vurdere situationen, tage de rigtige forholdsregler for at forhindre nedetid og holde din lastbil på vejen. Derudover giver fjerndownload af fartskriverdata vognparkadministratorer nem adgang til chaufførdata for at sikre overholdelse af lovgivningen.
Ultimativ effektivitet
Transporteffektivitet er nøglen, og DAF Trucks går forrest. Takket være et program for løbende optimering har vi nu de mest effektive køretøjer på markedet – hvilket reducerer forbruget til hidtil usete niveauer. F.eks. kontrollerer dæktryksovervågnings-systemet konstant dæktrykket, hvilket bidrager til den højest mulige brændstofeffektivitet. Derudover vurderer den intelligente fartpilot kørselsforholdene op til 2 kilometer frem. Ved i så høj grad som muligt at udnytte lastbilens bevægelsesenergi kan der opnås op til 4% brændstofbesparelser.
Ultimativ chaufførkomfort
DAF Ultimate-pakken indeholder nye funktioner til chaufførkomfort. Automatisk klimastyring gør førerhuset hyggeligt uanset kørselsforholdene. Og med tilbehørsstrømforsyningen kan førerhuse nemt udstyres med alle de nødvendige faciliteter til lange overnatninger, f.eks. en parkeringskøler, en mikroovn, et køleskab og et tv. Bedre chaufførkomfort resulterer i sikrere kørsel, bedre brændstofeffektivitet, lavere driftsomkostninger og større køretøjstilgængelighed.
Ultimativ sikkerhed
Sikkerhed er vores højeste prioritet, hvilket har resulteret i mange vigtige forbedringer og nyskabelser i årenes løb som f.eks. det avancerede nødbremsesystem (AEBS-3). Med DAF Ultimate-pakken kan du maksimere synligheden og sikkerheden om natten med LED-forlygter og -baglygter samt standardkørelys for at forbedre synligheden i dagtimerne.

En samlet transportløsning
Effektiv transport kræver mere end bare den perfekte lastbil. Derfor tilbyder DAF en total transportløsning. Bag DAF er der en professionel organisation og et internationalt forhandlernetværk. De hjælper dig med at vælge det rette køretøj, arrangere finansiering og holde din vognpark i perfekt stand.
