DAF Trucks på IAA-messen 2016 i Hannover

Produktinnovationer med fokus på "DAF Transport Efficiency"

DAF-Connect-DAF-XF-940

"DAF Transport Efficiency" er DAF's overordnede tema på IAA-messen 2016, som afholdes i Hannover fra den 22. til den 29. september. DAF Trucks fremviser sit komplette sortiment af brancheførende produkter og serviceydelser. DAF tilbyder de mest effektive samlede transportløsninger med det højeste afkast pr. kilometer. Det nye og innovative DAF Connect fleet management system optimerer vognparkens og chaufførernes præstation og sikrer mere effektiv logistik. Innovationer i de pålidelige og effektive PACCAR PX-5 og PX-7 motorer i de populære LF og CF distributionslastbiler skaber den perfekte balance mellem ydeevne, omdrejningsmoment og brændstoføkonomi. DAF Transport Efficiency fremviser firmaets arv ved at tilbyde de laveste driftsomkostninger og den bedste brændstoføkonomi. DAF viser ydermere sit engagement i at være førende inden for miljø og brændstoføkonomi gennem sine Innovation lastbiler.


  • Innovativt DAF Connect online flådestyringssystem
    - Forbinder lastbilen og hjemmebasen 24/7 med realtids informationer
    - Unik åben platform
    - Optimerede lastbil- og chaufføregenskaber
    - Mere effektiv logistik
  • Nye PACCAR PX-5 og PX-7 motorer
    - Større motoreffekt og motormoment
    - Forbedret brændstoføkonomi – op til 4%
  • DAF Innovation lastbil demonstrerer avanceret teknologi
    - Elektrificering
    - Hybridisering
    - Aerodynamisk optimering
  • DAF fastholder sin position som brancheførende inden for brændstoføkonomi og CO2-udledninger

Du finder DAF standen i hal 17 på messen. Den dækker et areal på 2.500 m2 og vil fremvise det komplette produktsortiment, som sætter nye standarder for kvalitet, lave driftsomkostninger og køretøjsydeevne. DAF lastbilerne, som fremvises, omfatter LF til distributionstransport, den alsidige CF til en bred vifte af anvendelsesområder samt flagskibet XF til tung transport og lange ture.

DAF-IAA-stand-map

For at markere den betydning, som DAF og virksomhedens 1.000 salgs- og serviceforhandlere tillægger et komplet udbud af serviceydelser til at supportere de brancheførende produkter, har PACCAR Financial, PacLease, PACCAR Parts, TRP og DAF MultiSupport reparation og vedligehold en fremtrædende plads på DAF standen på IAA-messen. 

DAF Connect flådestyringssystem

På IAA-messen vil DAF lancere DAF Connect, et innovativt flådestyringssystem, der giver vognmanden realtidsoplysninger om køretøjernes og chaufførernes præstation. Oplysninger om køretøjets position, brændstofforbrug, kilometerstand, vognparkudnyttelse og ledig tid præsenteres på et overskueligt online-instrumentbræt, som kan skræddersys efter kundens behov.

DAF-Connect-640 

Det brugervenlige instrumentbræt kan konfigureres til at levere detaljerede brændstofrapporter med aktuelle og historiske data til sammenligning af køretøjer og chauffører. Funktionen "Live Fleet View" giver alle de nødvendige oplysninger om vognparkens positioner for at give mulighed for optimal planlægning, herunder afstande, ruter og køretid pr. køretøj og chauffør. Vognmændene modtager alarmer, som de selv har defineret, når der opstår afvigelser på områder såsom hastighed, rute, position og brændstofforbrug, så de straks kan forbedre vognparkens præstation.

DAF Connect optimerer køretøjstilgængeligheden, reducerer driftsomkostningerne og sikrer mere effektiv logistik. DAF Connect giver også vognmændene mulighed for effektivt at planlægge reparation og vedligehold samt få glæde af skræddersyet rådgivning fra DAF med DAF Connect. "Med DAF Connect træder vi ind i en ny æra for at hjælpe vores kunder med at opnå den højeste rentabilitet pr. kilometer", sagde Richard Zink, DAF Trucks’ Director Marketing & Sales.

DAF Connect vil være tilgængelig fra 4. kvartal 2016 og er brancheførende hvad angår kvalitet, driftshastighed, brugervenlighed og mulighederne for at sammenligne præstationen for de enkelte køretøjer. Richard Zink tilføjede: "Vi er gået sammen med førende, uafhængige leverandører af flådestyringsinformationer for at få en åben platform. Dette er vigtigt for flådeejere som både har DAF og andre mærker , samt for DAF flåder, der allerede har investeret i flådestyringssystemer".

Optimerede PACCAR PX-5 og PX-7 motorer til DAF LF og CF

Som en del af DAF Transport Efficiency filosofien introducerer DAF innovationer til de populære DAF LF og CF distributionslastbiler med PACCAR PX motorer. Højere moment ved lavere omdrejninger bidrager til øget chaufførkomfort og bedre brændstoføkonomi. Disse motoroptimeringer kombineret med de nye, hurtigere drivlinjer reducerer motoromdrejningerne op til 300 o/min. ved en hastighed på 85 km/t, og giver op til 4% bedre brændstoføkonomi.

DAF-LF-320

Ny software og optimeret varme- og luftstyring på de effektive og pålidelige 4,5 liter PACCAR PX-5 og 6,7 liter PACCAR PX-7 motorer har øget momentet med op til 12%. Det maksimale drejningsmoment for den 4-cylindrede PACCAR PX-5 motor i DAF LF serien går nu op til 850 Nm ved 1.200 - 1.500 o/min., og for PACCAR PX-7 motoren i DAF LF og CF når drejningsmomentet 1.200 Nm ved 1.100 - 1.700 o/min.

DAF's fortsatte fokus på Transport Efficiency

For at understrege DAF's målsætning om yderligere at styrke sin førerposition inden for brændstoføkonomi og lave CO2-udledninger har en af DAF's Innovation lastbiler en fremtrædende plads på DAF standen på IAA-messen.

"Vi fortsætter med at udvikle på mulighederne for yderligere brændstofbesparelser og CO2-reduktioner for fortsat at være brancheførende på driftsomkostninger og miljøområdet", siger Ron Borsboom, Director Product Development. "Innovation lastbilen illustrerer næste teknologigeneration, såsom hybridisering og elektrificering. Andre egenskaber som er under udvikling er bl.a. genvinding af spildvarme samt forudseende, forbundet og samarbejdende kørsel, som blev demonstreret med succes i forbindelse med European Truck Platooning Challenge tidligere på året."

Det gennemsnitlige brændstofforbrug og CO2-udledningerne for en langturslastbil er gennem det sidste årti blevet reduceret med 14% udtrykte Ron Borsboom. "Flere tiltag vil blive iværksat med den nye dimensionsbekendtgørelse (Masses and Dimensions Legislation som Europa-Parlamentet har vedtaget). Forbedret aerodynamik vil føre til reducerede CO2-udledninger. Yderligere forbedring af chaufførens synsfelt er også en mulighed. Ekstra plads til fremtidens brændstofeffektivitetsfremmende teknologier, som demonstreret i Innovation lastbilen, kan skabes. Når lovgivningen er på plads, vil industrien have mulighed for at investere i løsninger, som muliggør yderligere CO2-reduktion og øget sikkerhed. Vi ser frem til den endelige lovgivning."

20 år som PACCAR virksomhed

For 20 år siden blev DAF Trucks en del af PACCAR, en af de største lastbilproducenter i verden. Begyndelsen på en global succeshistorie. De imponerende investeringer i løbet af de seneste to årtier i nye lastbiler og motorer, samt et state-of-the-art motortestcenter i Eindhoven. Disse og andre investeringer styrker DAF's førende position inden for udvikling af rene, pålidelige og højeffektive køretøjer. Nyt PACCAR distributionscenter i Ungarn, Holland og Rusland sikrer kunderne øjeblikkelig levering af eftermarkedsdele. I Westerlo, Belgien, er et helt nyt lakeringsanlæg til førerhuse under opførelse, og det bliver det mest avancerede og miljøvenlige af sin slags, når det åbner i 2017.

DAF-EcoTwin-Truck-Platooning

I Europa er DAF den hurtigst voksende og en af de mest succesrige lastbilproducenter. Markedsandelen i det tunge segment er steget fra 9% i 1996 til 16% i første halvdel af indeværende år med position som markedsleder på det tunge trækkersegment. DAF's succes vokser også uden for Europa. I Sydamerika, Rusland, Afrika og Asien er DAF lastbilernes kvalitet og effektivitet yderst anerkendt. DAF er markedsleder i Israel og det førende europæiske mærke i Taiwan. DAF har åbnet salgsdatterselskaber i Rusland og Tyrkiet for vækst i disse områder. I Brasilien er en helt ny DAF produktionsfabrik blevet opført.

"Flere og flere vognmænd anerkender DAF lastbilers kvalitet, effektivitet og holdbarhed", kommenterede Preston Feight, DAF Trucks President. "I 1996 producerede DAF 25.000 lastbiler, et antal, som blev fordoblet til flere end 50.000 sidste år. Med et bredt program af lastbiler og serviceydelser samt et tæt netværk af professionelle, uafhængige forhandlere, er DAF velpositioneret til udvidelse på verdensplan"

Følgende køretøjer er udstillet på DAF standen i hal 17 (stand nr. B20):

LF 150                       4x2 forvogn med Day Cab – Silent version
LF 210                       4x2 forvogn med Day Cab
LF 290                       4x2 forvogn med Extended Cab 

CF 320                      6x2 forvogn med Day Cab og VDL-krogløftesystem
CF 440                      4x2 trækker med Space Cab – Silent version
CF 440                      6x4 forvogn med Day Cab og Meiller tiplad 

XF 440                      4x2 trækker med Space Cab – Silent version
XF 440                      6x2 forvogn med Space Cab og aftageligt BDF-karosseri
XF 460                      4x2 trækker med Super Space Cab – 91 cm Low Deck version
XF 510                      4x2 trækker med Super Space Cab     
XF 510                      4x2 trækker med Super Space Cab – IAA-specialversion

XF Innovation lastbil

DAF Connect

DAF: taking the lead to less CO2

Dele denne side

Vi inviterer dig til at dele denne side.

Denne hjemmeside bruger cookies

DAF bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores websted og til at sikre, at vi leverer den bedst mulige service til dig. Derudover bruger DAF også Google Analytics til på anonym vis at analysere, hvordan du benytter dig af vores websted. De cookies, som DAF bruger, er 100% sikre, men hvis du ønsker det, kan du til enhver tid ændre indstillingerne for cookies i din browser.