30. januar 2017 | Eindhoven

DAF Trucks udnævner ny DAF forhandler i Norge


DAF Trucks N.V. har udnævnt Nordic Truckcenter AS til ny DAF forhandler i Oslo for at styrke sin position på det norske marked. Den nye forhandler har været på plads siden 1. januar med professionelle salgsrepræsentanter også på eksisterende DAF servicelokationer i landet.

2-Nordic Truck Center-1
Nordic Truckcenter AS er et nyetableret norsk selskab, og er en del af samme gruppe som driver DAF forhandlere i Sverige og Finland. I opstarten vil selskabet blive ledet af salgsdirektør Johannes Winberg, og den 1. april tiltræder Mattias Nilsson som administrerende direktør i selskabet. “Også vore norske kunder vil drage fordel af vores brede erfaring i lastbilbranchen, både hvad angår salg og service”, udtaler Johannes Winberg, salgsdirektør hos Nordic Truckcenter AS. 

Hovedkontoret ligger i Oslo på samme adresse som DAF serviceforhandler Team Verksted. “Herfra vil vi fortsætte med at udbygge det fremragende ry DAF har i markedet for højeste pålidelighed, laveste driftsomkostninger og uovertrufne chaufførkomfort”, fortsætter Johannes Winberg. “Vi vil arbejde tæt sammen med de eksisterende DAF serviceforhandlere også i Bergen, Trondheim, Kristiansand, Porsgrunn og Stavanger, hvor vores dedikerede sælgere vil blive placeret. Der er planlagt yderligere lokationer i den nærmeste fremtid efterhånden som vi vokser i Norge.” 

Udnævnelsen af Nordic Truckcenter passer ind i DAF’s planer om at vokse til en markedsandel på 6% i Norge. “Vi tilbyder brancheførende lastbiler og serviceydelser, som også værdsættes højt af vore norske kunder”, tilføjer Jan van Keulen, administrerende direktør for DAF North West Europe og ansvarlig for det skandinaviske marked. “De bedste lastbiler på markedet kombineret med yderst professionelle og solide partnere som Nordic Truckcenter vil hjælpe os med at realisere en betydelig vækst i Skandinavien. Den voksende betydning af de skandinaviske markeder betød også, at DAF Trucks besluttede at overtage importøraktiviteterne fra det privatejede firma DAF Norge A/S 1. august 2016. For at supportere vore kunder og forhandlere endnu mere i denne region har vi besluttet også selv at ansætte dedikerede reservedels- og servicemedarbejdere, udover vores ansatte på det regionale salgskontor i Kolding, Danmark.” 
 

Denne hjemmeside bruger cookies

DAF bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores websted og til at sikre, at vi leverer den bedst mulige service til dig. Derudover bruger DAF også Google Analytics til på anonym vis at analysere, hvordan du benytter dig af vores websted. De cookies, som DAF bruger, er 100% sikre, men hvis du ønsker det, kan du til enhver tid ændre indstillingerne for cookies i din browser.